Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

2 liberi paa Grund af deres noiere Vekjendtskab til hinanden maa tte falde paa at danne saadanne Foreninger for sig alene, er saare naturligt, og vi finde derfor ogsaa, at dette ikke blot tid- h'gen har været Tilfældet, men tillige at flige Gilder, der be- stode af Mcend, der havde een og samme Veskjeftigelse, hurtigen overalt tiltoge saaledes, at de tilsidst bleve de eneste bestaaend^c *). Ved deres tidligere religieuse og selflabelige Formaal bleve de imidlertid ikke staaende, men de uddannede sig stedse mere og mere som politiske Foreninger, og gik saaledes estcrhaanden over til at blive, hvad Wilda har kaldet „Schutzgilden." Den lov- løse Tilstand, som fandt Sled i Middelalderens Begyndelse, er for bekjendt til at den nærmere behøver at omtales. Under en saadan Tingenes Tilstand, i hvilken Magt og Ret var ble- ven saagodtsom eensbetydendc, maatte Enhver, i Følelsen af al den Enkeltstaaende var fortabt, naturligviis stræbe efter at for- ene sig med sine Ligemand, for derved at fornye sin Kraft un- *) En Undtagelse herfra fandt dog Sted i England, hvor Gilderne (guild) lige indtil de i Aaret 1836, som nærmere skal blive om- ' talt, mistede deres Betydning, i det Væsenlige bevarede den Form de i Olvtiven havde, og saaledes ogsaa stedse bestode af alle forsiiellige Slags Næringsdrivende, idet enhver saadan kunde indtrccve i hvad Gilve han vilde. I den nyere Tid kunde Man endogsaa kjobe sig ind i et Gilve uden tit være Nærings- drivende, og det var ikke sjeldent at Folk udenfor Haandvccrks- standen lode sig optage som Medlem i et saadant for at blive deelagtige i sammes politifle Rettigheder, blandt hvilke ogsaa var den, at Lordmajoren i London siulde vælges blandt de 12 for- nemste af Londons 85 Gilders Medlemmer, og at Gilderne valgte Sheriffen, Bystriveren, (the town clerk), Overformynderen, (the chamberlain) og de fire Parlamentslemrner for Cityen i London. Den berømte Statsminister Pitt var Medlem af Ur- tekræmmernes Gilve, og den berømte Feldtherre, Hertugen af Wellington, af Skræddernes.