Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

119 Indflydelse paa Afsætningen, og derved atter paa Produktionen, saa vil del af det nys Anforte om den Priisforhoielse, som Indskrænkningerne i Næringsfriheden fremkalder, være aabenbart, at samme ogsaa bevirker at Produktionens Totaludbytte ikke bliver saa stort, som det, naar de ikke fandt Sted, vilde blive. En anden Aarsag til at Indskrænkningerne i Nærings- væsenet formindske Produktionens Lotaludbytte er, at de forhin- dre Jndforelsen af fabn'kmoessrg Forfærdigelse af Haandværks- fabrikater. En af de allervigtigste Ting med Hensyn til Pro- duktionen, (saavel den materielle som immalerieUc), er at en hensigtsmæssig Arbejdsfordeling indføres overalt, hvor den er mulig. Som Exempel paa den Færdighed, et Menneske kan opnaae ved uafbrudt at beskjeflige sig med een Gjenstand, kan anfores, at en Arbeider i Gouda dagligen kan forme 10,000 kslnske Piber; at Somsmeddene i Schonau hver Dag forscerdige 3000 Skomagersom, og at en duelig Glaspuster dagligen kan blæse 8 til 9 Hundrede Vouteiller. Af denne Færdighed ud- springer den forbavsende Forøgelse i Frembringelsen, fom Ar- beidsfordelingen bevirker. Adam Smiths Exempel med Knap- penaalene, af hvilke 10 Mennesker ved at dele det til sammes Forscerdigelse horende Arbeide, saa at En fliber dem spidse, en Anden sætter Hovedet paa o. s. f. , dagligen kunne forfærdige 48,000, medens enhver af dem naar han vilde foretage alle de forskjellige Arbeider alene, neppe vilde kunne forfærdige 20 dag- Ugen, er bekjendt. Paa^samme Maade levere otte Mennesker dagligen 3000 Blyanter, medens en Arbeider tidligere, da en- hver forfærdigede den hele Blyant alene, knap kunde levere 20 dagligen. — En saadan paa Arbejdsfordelingen grundet fabrik- mæssig Drift lader sig indfors ved mange Haandværk ved Siden af den nu gængse Forarbeidelsesmaade. I Paris, hvor ^kotoi i det mindste er en halv Gang saa dyrt som i Kjobenhavn,