Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

120 6« jeg debt foMhnwflgen for-rbeid.d- Sko for fr, Rig«, banfmart, og jeg har hyppigen feet fabrikm-essigen f°,f«rdkgedr Slæb« i luffndvtts til Salg f«- , e„ ubgiorb« <n Fj-rd-d-el -li-r.n F.ml.de-l of h.ad alen, Syl-N- E°st°d- s->mm-st,ds «,d b.ftilte Jtteb.r af samme Sl-gS, ferWgtfpeK» S°mm--b--°k!°eder °g V-st«, som (<,« 9<,nff< v.l ,il Ek'mp«l for 2 Francs <11 »c halvf,mt- Rigsbankmark. >l)aa famme M»»d- drives for at loge »t mi« Er-mp-I B°z- bintwrne« H.iandv-erk p.m mange Si-der fabrlkm-rsflgi, «t<5n fals» Ar,me, ,n And-n h,st,r d-m, tn Sretiie lim,t bem 8ierbe (ouleurt P»pli, paa, (n gemte beffj»--, Sjette forgylder o. s. f. Hvilken Velgjerning der ved det Slags Drift vises den fattigere Deel af Nationen, og hvilken overordentlig Forøgelse - Produktionen der herved bevirkes, i det nu en Mængde blive Kjobere, som ellers ikke kunde være det, er faa aabenbart, at det ikke behover nærmere at udvikles. I en saadan fabrikmæs- sig Drift ere imidlertid Laugsindretningen og Jndffrænkningerne i Næringsfriheden -n væsentlig Hindring; thi Ingen maa be- tlene sig af andre end laugsoploerte Svende, og saadanne ville hverken give sig af med fligt fabrikmoessigt Arbeide, (hvilket udenlandske Svende ikke engang tor udfore under Straf af ikke mere at faae Arbeide paa Steder hvor der er Laug), eller lade sig noie med saa lav en Len, fom flige simple Beskjeftigelser kunne afkaste, og den laveste og fattigste Deel af Folket, for hvilken selv den rkngeste Fortjeneste vilde være en Velgjerning, er ved samme forhindret i at blive brugt til saadant Arbeide. At en yderligere og velgjorcnde Arbejdsfordeling ogfaa vilde bevirkes ved Handelen, naar der blev Næringsfrihed, synes aa- benbart, da der ikke er andet end Indskrænkningerne i samme t'l Hmder for, at vi ligesom de næringsfrie Lande kunde have