Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

121 Detailhandlere, der blot udsælge en eneste Gjcnstand, for Ex. Kaffe. At den, der kun handler med en enkelt Artikel, paa Grund af de store Qvantiteter, i hvilke han kan tilforhandle sig samme, vil kunne sælge den for bedre Kjob; at han vil have en grundigere Kundffab til denne Vare og hvad der angaacr samme, og at han bedre vil kunne sorge for Alt hvad der horer til denne Artikels hensigtsmæssigste Opbevarelse og Behandling; samt at Man hos ham vil finde et bedre Udvalg, er da indlysende. Det er imidlertid ikke blot med Hensyn til de Nærings- grene, som under visse Omstændigheder tilstede en ydeligere Ar- beidödeling og en fabrikmoessigere Drift, men ogsaa med Hensyn til dem, ved hvilke en saadan paa Grund af deres Natur ikke la- der sig indføre, at Indffrænkningerne i Næringsfriheden formind- sker Produktionens Totaludbytte. Mesterne arbeide nemlig selv mindre fordi de tildeels kunne leve af Gevinsten af deres Sven- de , ja mange Mcstere ansee det endogsaa for at være under deres Værdighed selv at tage Haand med i Arbeidet, noget der naturligviis vilde blive anderledes naar Svendene eller Med- hjelperne havde lettere ved at nedsætte sig, da Mesternes Ind- tægt qua Mcstere i saa Tilfælde ved Eoncurrenccn vilde synke saaledes, at de Fleste vilde blive nodte til at supplere det Mang- lende ved deres Fortjeneste qua Arbeidere. At Svendene un* der den nærværende Tingenes Orden anstrenge deres Kræfter mindre end de vilde gjore, naar de arbeidede for egen Regning og hele Gevinsten saaledes tilfaldt dem selv, synes aabenbart, ligesom der naturligviis ogsaa, naar Overgangen fra Lærling- standen til at være Medhjelper blev fri, vilde blive en storre Concurrence blandt Svendene, hvilken vilde node dem til storre Flid og Paapasselighed, saa at blaae Mandage o. <u d. snart vilde forsvinde. At Lcerlingerne vilde anstrenge sig langt mere