Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

122 for at lære Haandvoerket, naar de sow tn Folge af Nærings- friheden erholdt en ringe Betaling for deres Arbeide strax naar dette begyndte at have nogen Værd for Mesteren, hvilkcn efter- haanden steg allsom de bleve dueligere, saaledes som Tilfældet er i de Lande, hvor Næringsfriheden finder Sted, og ogsaa hos os ved Skibsbyggeriet, der ikke er Laugsvæsen underkastet,*) synes ligeledes afgjort, og denne Forøgelse i Fliden hos alle tre Klas- ser af Arbcidere vilde da naturligviis bidrage til Produktionens Forhokelse. Wed Hjelp af de kavere Priser, den fabrikmæssigere Haand- værksdrift og den storre Flid og Vkndflibelighed, som Nærings- friheden, som omtalt, vilde bevirke,, vilde vi ogsaa lettere kunne udholde Concurrence» med de udenlandske Fabrikater, som nu i Mængde indføres fra noeringsfrie Steder, og den indenlandske Frem- bringe!se af flige Gjenstande vilde derved tiltage og Produktio- nens Totaludbytte saaledes foreges; og medens vi for Dieblikket udsende vort Overskud afFodemidler og for samme tilforhandle os de nævnte Gjenstande, vilde vi da med en Deel af vort Overskud af E ubsistentsmidler underholde en med sammes Zorfærdigclse i Landet selv befljeftigkt Folkemængde. Den Indvending, Man saa oste horer fremsat, at Danmark er et agerdyrkende Land, og at det industrielle Liv ikke fan trives her, er i den Grad ikke andet end et Mundheld ♦*), at vort Fødeland tvertimod paa Grund af dets Beliggenhed ved Soen og dets aarlige Overskud af Fø- demidler fortrinlige» egner sig til at have en udbredt Industrie. Den samme Paastand har Man ogsaa bestandig gjort med Hen« syn til Kongeriget Hannover, og dog har Industrien i samme i de sidste Decennier gjort mærkelige Fremffridt ***), *) Stændertid. for Dstift. 1838. 1. S. 948. **) Jfr. Nathanson: Om Klagernd over Næringsloshed, S. 222. ***) Alene siden Aaret 1834 er der i Kongeriget Hannover bleven an- lagt over 300 Fabriker, foruden at omtrent 100 ældre have er-