Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

125 Grundsætninger i Fabrikvæsenets Udviklingsperiode vare horstende bos Statsstyrerne, og al Fabrikerne, som kunde hjelpe til at fremkalde en gunstig Handelsbalance, der ifslge hiint System var det Man fornemmelig burde have for Die, derfor nsd en Beskyttelse af Regjeringerne, som ellers neppe vilde være bleven dem til Deel. Laugsvcesenet holder desuden fremmede Arbei- dere fra nceringsfrie Lande ude. Efter Freden i Aaret 1815 kom mange Tusinder af engelske Arbejdere til Frankrig, hvor de nedsatte sig og udbredte deres Kundskaber og Industri og den med samme folgende Velstand. Hvis Frankrig havde havt Laugs, væsen kunde dette ikke være skeet, da disse engelske Arbeidere ikke herte til noget Laug. Man seer ofte omtalt hvilket Tab for Danmarks Industri det var, at Man under Kong Christian den 6te af Bigotteri nægtede de af Frankrig uddrevne Refor- meerte den af dem attraaede Tilladelse til at nedsætte sig j Danmark; og desuagtet fjerner endnu den Dag i Dag vort Laugsvoesen og vor Noeringslovgivning indirecte al udenlandsk Industri, der kommer fra Lande, hvor der ikke finder Laugs- indretning Sted *). Det indrommes gjerne at den Skade, som Laugsvcesenet bevirker ved som anført at forhindre Opfin- delser og fremmede Arbejderes Nedsættelse, for Lynblikket maaskce kun er ubetydelig; men nogen Skade kan imidlertid dog let i faa Henseende bevickeS, og det bliver altid en meget vanskelig Sag at afgjsre hvor megen. At mange Arbejder maae gaae gjennem flere Professionisters Hænder, istedetsor at fuldfores af een, ska- der ogsaa i den omhandlede Henseende; thi det er «åbenbart at den, der alene forestaaer Arbejdets hele Forfærdigelse, har storre Interesse i at Alt iagttages, hvad der er nødvendigt for at det kan erholde den behørige Fuldkommenhed, end den, hvem det *) Mestere fra Lande, hvor der er Laugsvcesen, ere fritagne for Mesterstykke, naar de her i Landet indtræde i Laugene,