Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

126 til-eels er ligegyldigt hvorledes Arbeidet bliver naar det er fuld- endt. At Omkostningerne ved at blive Mester som oftest opsluge den ringe Driftskapital, hvoraf Vedkommende maatte være i Besiddelse, er vgsaa en temmelig væsentlig Omstcendighed. Men det er desuden ikke blot paa den anforte Maade at Indskrænk- ningerne i Næringsfriheden hemme Industriens Uddannelse, men ogsaa ved deres Jndflydelse paa Concurrencens Formindskelse. Det er nemlig især Concurrence!,, der frembringer Kappelysten, og det er Kappelysten der er den hoiere Fuldkommenheds Mo- der. Man vil maaflee herimod indvende at Concurrence« er stor nok i Danmark til at fremkalde Kappelyst; men dette mod- bevises ved den Skjodesloshed, som vore Haandværksfolk faa yderst almindelkgcn vise ved ikke at gjore det bestilte Arbeide færdigt til rette Tid; den Mangel paa Iver for at vinde deres Kunders Tilfredshed, som de udvise, og den ringe Grad af egent- lig Dristighed, som der er iblandt dem *). Thi naar Concur- rencen ikke er stor nok til i faa Henseende at rive dem ud af deres dvafle Ligegyldighed er den det naturligviis endnu mindre til at anspore deres Opsindelsesaand. At Næringsfriheden ved den Kræfternes storre Rivning, som den foraarsager, bevirker en langt storre industriel Iver, end den, som sindes i Stater, hvor der finder Laugsvæsen Sted, har Erfaringen ogsaa stad- fæstet. Med Vævningen, Farvningen og Monsterne, (fortæller Say), hvilke ved alle Slags franske Toier i et Aarhundcede eller to ikke havde modtaget nogen Forbedring, gjorde Man strax da Næringsfriheden blev indfort de betydeligste Forandringer til det Bedre, og den med den franske Jndustries Tllstand saa kyn- *) At Haandværksstanden i ovenanforte Henseende imidlertid dog fiden Begyndelsen af dette Aarhundrede er gaaet betydeligt frem- ad, sees naar Man læser Bærens's i Aaret 1799 udgivne Skrift: „Hvad kan der spores til Haandvcerkernes Opkomst i Danmark."