Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

127 dige Minister, Grev Chapter! forsikkrer i sit Værk, sur l’mdu- strie fran^aise, at alle Industrigrene ere tiltagne i Fuldkom- menhed ved Næringsfrihedens Indførelse, og ikke en eneste gaaet tilbage. I Beretningen over den sachsiske Industriudstil- ling i Aaret 1831 vises del ogsaa, at de Nceringsveke, som drives ulaugsmoesstgen, saasom Lcerredsvæverier, Bomuldsmanufacturer, Strompevæverier, Bobinetsmanufacturer o. desl. vare de eneste der give et tilfredsstillende Resultat. Fra de laugsmcesfigen drevne Næringsgrene var der kun saare faaeProver indleverede. Laugsaanden begunstiger ogsaa i hoi Grad den gamle Slen- drian, (hvorfor, som S. 81 omtalt, ikke en eneste af de berømte Opfindelser er udgaaet fra en Laugsmester *), og mangler ikke blot selv alt Livsprkncip, men nærer ogsaa en afgjort Ugunst mod alt Nyt, som Man maatte begynde paa andenstedsfra at kndfore, og modarbeider derfor Sligt efter bedste Evne. I alle de Lande, hvor Industrien staaer hoiest, nemlig England, Frankrig, Belgien, Holland og Rhinegnene finder der ogsaa Næ- ringsfrihed Sted. De allerede nævnte skadelige Folger af Indskrænkningerne i Næringsfriheden ere imidlertid ingenlunde de eneste. Med Hensyn til den laveste, aldeles besiddelseslose Deel af Folket, de saakaldte Proletarier, denne underjordiske Vulkan, som næsten alle Europas Stater boere i deres Jndre, yttrer samme en yderst skadelig Indflydelse; thi istedetfor at det maa være et af Regjeringens vcesenkligste FormaeU, ikke blot at forhindre at denne Klasse foreges, men ogsaa at sorge for at de, som allerede ere forhaanden, erholde en passende Beskjeftigelse, udeluk- ker Laugsvcesenet og Nænngslovgivningen dem fra en Mængde Erhvervsbeskjcftigelser ved at opstille Betingelser for Tilladelsen *) Næsten alle beromte Maskiners Jndfsrelse er ogsaa gaaet ud fra nce- ringssrie Lande. Ifr. Lotz: Staatswirthschaft, 2den D. S. 103.