Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

132 Ingen Mester kan Heller nu drive flere Håndteringer paa een- gang, om han ogsaa er nok saa kyndig i samme, og er villig til at indtroede i de paagjeldende Laug; og dog er det aabenbart ar mangen en Haandværker paa denne Maade vilde kunne udvide sin Drift og Fortjeneste, en Muurmester for Ex. ved tillige at være Tommermester o. s. s. De uformuende Laugsmestere ere nu desuden indirccte bundne til det Sted, hvor de have begyndt de- res Drift, ved de Afgifter, hvormed Nedsættelsen i en anden By er forbunden. Hertil kommer at saaledes som Forholdene for Oieblikket ere, kunne Kjobstadhaandværkerne, som skulle ud- rede flere trykkende Afgifter, saasom Næringsffat, Grundskat, Bankrente, Consumtion og Communalafgifter, hvilke Byrder Landboerne enten aldeles ere fritagne for, eller som de dog kun boere i en langt ringere Grad, saavel paa Grund heraf, som af de S. 107 anførte Aarsager, undersælges af Landhaandvcer- kerne; uden at det dog paa den anden Side er dem tilladt selv at nedsætte sig paa Landet, hvorved naturligviis mange af dem bringes i et ugunstigt Forhold, der vilde hæves ved Indfo- sen af en almindelig Næringsfrihed. Man feiler derfor vistnok ikke naar Man antager, at Laugsmesterne i det ^)ele taget snarere vilde vinde end tabe ved Laugsvæsenets Afskaffelse og Næringsforholdenes Emanci- pation. ------------------------------------------ Syvende Afsnit. <!Dm de JFørUg, lom Man t tremmede Lande har gjort paa at ophæve eller at modificere Laugsvertenet. Hverken i Laugenes Uddannelsesperiode, eller senere hen gjennem hele Middelalderen manglede det hos Staternes Sty-