Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

136 skroenkning, at den, der vilde drive et Haandvcerk eller en Næ- ring skulde anmelde det, og aarligen lose et Patent, af hvilke han kunde faae saamange, som han kunde betale. At Enhver, der vilde, kunde nedsætte sig som Haandvcrrker og Næringsdri- vende paa Landet, er en Selvfolge. I denne Tingenes Orden er der ikke senere fleet nogen Forandring. Efter Bourbonner- nes Tilbagekomst, da Man sogte at soette Alt paa den Fod det havde været paa for Revolutionen, hævede der stg vel et Par enkelte Stemmer for Laugsvoesenets Gjenkndforelse *), og efter det an- ticonstitutionelle Parties Seker i Aaret 1821 indkom der oq- saa Andragender angae.ende denne Sag; men Handelsraadet og det overste Manufakturkammer afviste samme eenstemmkgen fom hoist fordærvelige for Industrien og det offentlige Vel, og felv det af en afgjort Lyst til at soette alt paa den gamle Fod gjennemtrcengte Ministerium yttrede i Kammeret sin Uvillke over at Man kunde bringe Sligt paa Bane **). For nærværende Dieblik er al Erindring om Laugsvæsenet forsvunden selv blandt Haandværksstanden, cg Næringsfriheden saaledes sammenvoxet med Folket, at det aldrig falder Nogen ind at en anden Tin- genes Orden i faa Henseende kunde finde Sted, og naar jeg oftere, for at prove dem, har til fransse Haandværkere talt om det Urigtige i at Dvcigheden ikke sogte at forhindre at altfor Mange nedsatte sig og tog Brodet fra de Andre, og om det Urimelige i at Enhver kunde nedsætte fig uden at bevise at han forstod Noget af Haandværket, da har jeg stedse erholdt til Svar, *) Le Conseil des priid'hoinmes i Strasburg indgav nemlig i Aaret 1815 en Forestilling om Laugsvæsenets Gjenindforelse, og samme blev ogsaa tilraadet i en samme Aar udgivet anonym Afhandling: Mémoire sur la nécessité du rétablissement des Maitrises et Corporations, comme moyens d’encoura- ger l'industrie et le commerce. Parts 1815. 4 **) Jouy de l’industrie fran^aise.