Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

137 at det kunde de ikke indser; at de fandt det ganske rimeligt at det var Enhver tilladt at forsøge sin Lykke, og at hans Mangel paa Duelighed, hvis han var lobet for tidlig fra Læren, snart vilde vise sig og være ham selv værst. Af alle Frankrigs sag- kyndigste og erfarneste Videnskabsmænd og Statsmoend ansees Næringsfrihedens Indførelse ogsaa som een af de væsentligste blandt Hovedaarsagerne til den store industrielle Udvikling og den betydelige Forsgelse i Landets Velstand, som har fundet Sted i de sidste fire Decennier. Overalt, hvor Frankrig i dets Seiersperiode udvidede sit Herredomme, søgte det som bekjendt at sætte alle offentlige Jn- stitutioner omtrent paa samme Fod som i Frankrig, og de franste Vaabens Fremgang bidrog derfor betydeligt til Laugs- vcrsenets Asflaffelse og til Indførelsen af Næringsfrihed. I Sveits blev Laugene saaledes ophævede i Aaret 1798 ved en Lov af 20de Octbr., og i det nuværende Rhinpreussen og Rhin- baiern, Holland, Belgien, Hannover, Churhessen og det nyop- rettede Kongerige Westphalen, (i hvilket sidste Rige Laugsvæse- net blev erklæret for uforeneligt med Constitutionen), i Begyn- delsen af dette Aarhundrede. Ved det franste Herredommes Under- gang blev Laugsvæsenet vel igjen indfort i Hannover, Churhes- fen, Neapel og en Deel af Sveitsercantonerne, (saasom i Ba- sel, Zürich, Schaffhaussen o. fl.); men hvis Nogen heraf fluide vilde slutte at dets Ophævelse havde været uhensigtsmæssig, da bringes de! i Erindring at Dvrighcden i Basel til samme Tid flere Gange befalede at stille Stadens Uhre som i den øvrige Christenhed, men at Man stedse efter nogen Tids Forlob vendte tilbage til det Gamle. I Neapel, hvor Man ellers ingenlunde er tilbøjelig til at indføre Reformer, har Man desuden senere under 20de Novbr. 1826 ophævet Laugene og indfort Neerings- frihed, da, som det i Kundgjorelsen hedder „selv delte Systems