Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

143 stiff, saalænge til en fuldstændig Næringslovgivning kunde blive udarbeidet), er der ikke senere fleet nogen væsentlig Forandring, da det neppe i den heromhandlede Henseende kan ansees som en saadan, at Ediktet af 30te Mai 1820, ved hvilket Bestemmel- serne angaaende Næringsskatten cre blevne forandrede * **)), har ophævet Forpligtelsen til at lose Patent, saa at den, der vil drive et Haandvoerk eller anden Næring, nu blot har nodig at anmelde det for vedkommende Communalembedsmand Den, der paa Grund af det Anfocte troer, at der finder Næringsfrihed Sted i hele det preussiske Monarchi, eller end- ogsaa at der gives nogensomhelst Provinds eller Stad, i hvilken *) Grundsætningen i Ediktet af 2den Novbr. 1810 var at enhver Næring er skattepligtig naar Lovgivningen ikke udtrykkelig gsør en Undtagelse med Hensyn til samme. Grundsætningen i det ovennævnte Edikt af 30te Mai 1820 er derimod, at enhver Næ- ring er flattefri naar Lovgivningen ikke udtrykkelig befaler dens Beskatning, hvilket Ediktet gjor med Hensyn til Folgende: Aller Handel. Das Verfertigen von Maaren auf den Kauf. Die Gastwirthschaft, (hvorunder ogsaa de henregnes, der ud- leie meublerede Værelser). Der Betrieb von Handwerken mit mehreren Gehülsen. Der Betrieb von Mühlenwerke. Das Gewerbe der Schiffer, der Fracht- und Lohnfuhrleute, der Pferdeverleiher, und diejenigen Gewerbe, die von umherzie- hende Personen betrieben werden. Enhver Haandvcerker, der kun har 1 Medhjelper, er saaledes fiattefri. Har han flere betaler han fra 2—8 Thlr. aarlig. Skatten beregnes ester Driftens Størrelse. **) En Undtagelse fra den ovennævnte Fritagelse for at lose Pa- tent er dog gjort med de saakalvte „Gewerbe, welche im Herum- ziehen betrieben werden." En ny Lovgivning angaaende disse Næringsveie, i Begrebets meeft omfattende Betpdning, har Preus- sen faaet i et Regulativ af 28de April 1828. Jfr. Zellers Po- zeiwissenschaft 12te Deel S. 108—181,