Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

144 der ikke sinder Haandværksforenknger under Navn af Laug Sled, tager imidlertid mærkelige» feil. Forst maa det erindres, at Edikterne af 2den Novbr. 1810 og 7de Septbr. 1812 vel af- skaffedr al Laugstvang i de Provindser Preussen dengang besad, men at den tillod Laugsforbindelserne at vedblive og kun overlod Enhver at bestemme hvorvidt han vilde ind- træde i samme eller ikke. Den, der kjender lidt til den men- neskelige Natur, især saaledes som denne ytlrer sig i de lavere Stænder, vil letteligen indsee, at denne Tilladelse, især i Be- gyndelsen, i fuldt Maal blev afbenyttet. De ældre Mestere, der vare opvoxede under den gamle Tingenes Orden, vilde paa Grund af sædvanernes Magt ikke udtræde af deres Laugsfor- bindelser, og da de desuden vare misfornoiede med den frie Con- currence, som Næringsfriheden medforte, sogte de af et Slags Trods saa meget det stod til dem at opretholde det Gamle, og modtog derfor ikke nogen Svend, naar han ikke var laugsop- lært og holdt sig til Laugsformcrne. Imidlertid vilde disse dog maaffee efterhaanden være uddode, naar Preussen ikke havde været omgivet af Lande, i hvilke Laugsvcesenet og Laugs- tvangen endnu finder Sted; men da i alle disse Lande Enhver, der ikke horer til Laugene, ansees som en Fuffer, der ikke maa arbeide, saa var det i mange Svendes Jnteresse ar holde sig til Laugene, for at disse Nabolande kunde staae dem aabne, naar de sogte om Arbeide, ligesom ogsaa det hoist betydelige Antal i Preussen indvandrende Svende naturlkgviis ikke log Arbeide hos andre end de til Laugsforbindelserne horende Mestere, for ikke at forspilde deres Ret til Arbeide og Nedsættelse i deres Hjem- stavn. Mesterne ved de Haandværk, der beskjeftige et forholds- vi is stort Antal Svende bleve saaledes nodte til at holde sig til Laugsforbindelserne, og medens Man ffulde have troet at det maatte været i Svendenes Interesse at have arbeidet paa Laugs-