Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

Forfatter: Adolph Frederik Bergsøe

År: 1840

Forlag: Trykt paa Forfatterens Forlag, hos C. Græbe & Søn

Sted: Kiøbenhavn

Sider: 223

UDK: 338.6(489) Ber

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 246 Forrige Næste
4 forsat Bestræbelse seirede disse næsten overalt i deres Kamp for at tilvinde sig en overveiende Andeel i Stædernes Besty« relse. At de imidlertid endnu ikke sogtc at benytte deres For- ening til at skaffe sig Fordele paa deres Medborgcres Bekostning, maa vistnok ansees for utvivlsomt, da fligt ingensteds findes an- tydet as Datidens Skribenter, medens vi derimod fra det forste Tidspunkt vi finde Spoer hertil, hyppigen træffe det omtalt. En saadan Tendents kunde imidlertid ikke længe udeblive, thi ten var ligesaavel opgiven af Lidsforholdcne som Associationen selv. Hvad der fremfor alt maalte være Slæderne vigtigt, naar de skulde kunne fjerne den da almindelige Retsloshed og Forvkr- ring i alle Forhold fra deres Territorier, var at erholde deres egen Jurisdiction og i det Hele taget den storst mulige Uaf- hængighed og Eneraadkghed over deres egne Anliggender, og ved stadigen og kraftigen at fortsætte deres Bestræbelser kom ogsåa alle storre S tceder paa forfljellige Maader i Tidernes Lob i Besiddelse af samme. Hvad Haandvcecksgilderne angaaer, (hvilke nu efterhaandcn erholdt Benævnelserne Einigungen eller Innungen, Brüderschaften, Zusammenkünften, Zechen, Aemter, Stuben, Gaffeln, (Korporationen, Compagnien, Universitäten *), Societälen), da havde Dvrigheden allerede noget tidligere, for at lette sig Opsigten med dem, indsat Forstandere for samme. I Begyndelsen udnævnte øvrigheden selv denne Forstander, og valgte da hertil i Almindelighed en Magistratsperson, eller i det mindste en Borger, der ikke horte til Foreningen; men inden Udretningen ved de lærde Jnftituter, som vi nutildags udeluk- kende kalde Universiteter, var i Middelalderen den samme som ved Laugsindretningerne. Ligesom Drengeaarene dengang næsten over- alt var bestemt til 7 Aar, saaledes maatte Studenten i syvAar tage Underviisning hos en Magister, (Mester), inden det kunde tillades ham at gjore Mesterstykke (Disputats) cg ester sam- mes Aklerggekse atter selv at oplære andre Skolarer.