Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning
Forfatter: Adolph Frederik Bergsøe
År: 1840
Forlag: Trykt paa Forfatterens Forlag, hos C. Græbe & Søn
Sted: Kiøbenhavn
Sider: 223
UDK: 338.6(489) Ber
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
forsat Bestræbelse seirede disse næsten overalt i deres Kamp
for at tilvinde sig en overveiende Andeel i Stædernes Besty«
relse. At de imidlertid endnu ikke sogtc at benytte deres For-
ening til at skaffe sig Fordele paa deres Medborgcres Bekostning,
maa vistnok ansees for utvivlsomt, da fligt ingensteds findes an-
tydet as Datidens Skribenter, medens vi derimod fra det forste
Tidspunkt vi finde Spoer hertil, hyppigen træffe det omtalt.
En saadan Tendents kunde imidlertid ikke længe udeblive, thi
ten var ligesaavel opgiven af Lidsforholdcne som Associationen
selv. Hvad der fremfor alt maalte være Slæderne vigtigt, naar
de skulde kunne fjerne den da almindelige Retsloshed og Forvkr-
ring i alle Forhold fra deres Territorier, var at erholde deres
egen Jurisdiction og i det Hele taget den storst mulige Uaf-
hængighed og Eneraadkghed over deres egne Anliggender, og
ved stadigen og kraftigen at fortsætte deres Bestræbelser kom
ogsåa alle storre S tceder paa forfljellige Maader i Tidernes
Lob i Besiddelse af samme. Hvad Haandvcecksgilderne angaaer,
(hvilke nu efterhaandcn erholdt Benævnelserne Einigungen eller
Innungen, Brüderschaften, Zusammenkünften, Zechen, Aemter,
Stuben, Gaffeln, (Korporationen, Compagnien, Universitäten *),
Societälen), da havde Dvrigheden allerede noget tidligere, for at
lette sig Opsigten med dem, indsat Forstandere for samme.
I Begyndelsen udnævnte øvrigheden selv denne Forstander, og
valgte da hertil i Almindelighed en Magistratsperson, eller i det
mindste en Borger, der ikke horte til Foreningen; men inden
Udretningen ved de lærde Jnftituter, som vi nutildags udeluk-
kende kalde Universiteter, var i Middelalderen den samme som ved
Laugsindretningerne. Ligesom Drengeaarene dengang næsten over-
alt var bestemt til 7 Aar, saaledes maatte Studenten i syvAar
tage Underviisning hos en Magister, (Mester), inden det kunde
tillades ham at gjore Mesterstykke (Disputats) cg ester sam-
mes Aklerggekse atter selv at oplære andre Skolarer.