Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

5 fort Tid seirede Gilderne overalt i deres ivrige Bestræbelser for at forskaffe sig Ret til selv at udnævne deres Forstander af dc- res egen Midte, og de erholdt derved et Foreningspunkt, der satte dem i Stand til at handle mere Energie og at tilkjewpe sig den Autonomie eller Ret til at give sig selv Love, paa hvilken deres saavelsom alle de andre Middelalderens Associatio- ners ivrige Stræben gik ud. Det blev saaledes efterhaanden stedse almindeligere at Gilderne selv forfattede de Gilde- eller Laugslove, i hvilke ikke blot deres Rettigheder og Pligter med Hen- syn til deres Forhold til Gildet cg Gildebrodrene, men ogsaa de- res Privilegier og Friheder som politiske Corporatkoncr vare bestem- te, og forst senere af Landsherren ved given Lcilighed erholdt en frivilligen given eller tilkjobt Stadfæstelse paa samme, eller i alt Fald tiltrodsede sig en saadem, hvilket sidste naar fornødent gjordes ikke var dem saa vanskeligt, da Gilderne ved deres ind- byrdes Forbindelse dannede en betydelig Magt. Del gik imidler- tid hermed, som det saa ofte gaaer, at Besiddelsen af Magt leder til Misbrug. Den Monopolaand, som er særegen for alle Corporati'oner, kom nu ogsaa til Udbrud ved Gilderne, og Man optog efterhaanden i Laugslovene Bestemmelser, som idet de udvidede Laugenes Rettigheder paalagde de øvrige Borgere Indskrænkninger og Forpligtelser, der ved den senere paafolgende landsherlige Stadfæstelse fik forbindende Retskraft. Den for det endnu til Klarhed i Tankegangen ikke uddannede Menneske cha- rakteristiske Tendents til af alt i Livet oftere Forekommende at danne en Regel, og paa al gammel Skik og Brug at grunde en Ret, hvilken fremtræder saa tydeligt i Middelalderen, var her af en betydelig Indflydelse, og bevirkede maaskee endogsaa at det Uretmæssige i de tagne Bestemmelser hverken var Gilde- brodrene selv eller deres Samtid ret indlysende. Det Factum, at alle der breve et Haandvoerk i lang Tid stedse vare ind-