Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

6 traadte i et Gilde, gik ved Giidelovene halvt ubemærket over til en udelukkende Ret for Gildebrodrene til at turde drive samme, (Laugsvæsenets meest constitutive Bestemmelse), og fordi Haand- værkene i Mands Minde kun vare blevne udsvede i Stce- derne, saa maatte tilsidst ingen uden Kjobstadindvaanere drive samme. Da forst en fa adan Lendents til at benytte sin Jnd- flydelse til at flaffe sig oeconomiffc Fordele paa de ovrige Bor- geres Bekostning havde faaet Indpas i Gilderne, udvidede den fig hurtigen og kjendte tilsidst ingen Grændser. Nogen Mod- vægt eller Hindring fra oven af modte den heller ikke. Stoe- derne havde sekret i deres, for alle Middelalderens Eorporatio- ner almindelig-, Bestræbelser efter at losrive sig og danne en status in statu, og de stodc nu som isolerede Elementer, hvis Bestyrere alene toge Hensyn til hvad der var i Stadens Jn- tercsse uden, (ligesaalidet som de ovrige Eorporationer, saasom Ridderffab, Gejstlighed, o. s. fr.), at tænke paa det Hele, og da de næringsdrivende Borgere udgjorde Hovedbestanddelen af Befolkningen i samme, gik hele deres Stræben ud paa at for- skaffe Haandværks- og Handelsstanden de störst mulige Fordele uden Hensyn til Følgerne for de ovrige Borgere, der udgjorde Minoriteten,' eller for Statssamfundet i sin Heelhed. Hvad Regjeringerne angik, da vare samme saagodtsom i en stcdsevæ- rcnde Kamp for at forsvare deres politiske og oekonomiffe Til- værelse, og havde i Regten hverken Opmærksomheden henvendt paa hvad de efter Datidens indskrænkede Begreber med Hensyn til alle offentlige Forhold vilde have anseet fer at være til det Heles Bel, eller Kraft ril i faa Henseende at sætte deres An- skuelse og Villke igjennem. Hertil, kommer den hoist væsen- lige Omstændighed, at de som oftest vare uvidende om hvad det var de stadfæstede ved at confirmere Laugslovene. Laugene dan- nede sig nemlig næsten stedse uden nogen hoiere Tilladelse og ssgte