Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

forst senere i Tidens Lob ved een eller anden gunstig Lejlighed, hyppigt enten for Betaling, Bistand i Feide, eller ved andre lig- nende, stundom endog som Tvang udseende Midler, at erholde Landsherrens Stadfæstelse *), der da i Reglen meddeelteö med de Udtryk, at de Rettigheder de havde havt „fra gammel Tid af," eller, „efter gammel Skik og Brug," skulde være dem stadfæstede; men hvad der var gammel Skik og Brug nedskceve Laugsmesterne da selv, og at de ved slige Leiligheder ikke glemte deres egen Fordeel, derom bære Laugslovene lydelige Bidttes- byrd. Paa denne Maade uddanriede Laugsvcesener sig nu i Ti- dens Lob saaledes som det med større eller mindre Forandringer og Indskrænkninger paa mangfoldige Steder har bevaret sig indtil vore Dage. Hvad Tiden angaaer, naar dette skete, da maa Laugsvæsenets Begyndelse sættes til det 12te Aarhundrede, og dets fuldstændige Udvikling til Enden af det 14de eller Be, gyndelsen af det 15de Aarhundrede. Ligesom Italien havde været de i religieuse Formaal oprettede Gilders Vugge, saaledes gik disse Foreninger ogsaa tidligst sammesteds, (nemlig i Bcgyn- delscn af det 12te Aarhundrede), over til at stræbe efter oeko- nomiske Formaals OpnaaUse og til at uddanne sig som Laug; men det er dog kun lidet senere at vi finde at dette er skcct i Tydskland **). — Ogsaa i Frankrig finde vi at det egentlige *) Derfor have mange ns de gamle tydsie Laugslove ogsaa Form enten af Privilegier eller af Forlig mellem Laugene og Regje- ringen. **) Som de tre forste Laug i Tydsiland anfores stedse det 1134 oprettede „Tuchmachergilde" i Quedlinburg „die Tuchscherer- und Krämerinnungen" i Hamborg, hvilke Henrik Love i Aaret 1152 stadfæstede, og den af Bisiop Wichmann i Aaret 1153 be- kræftede „Gewandschneiderinnung" i Magdeburg, stjsndt det kun er lidet klart at disse Gilder vare hvad vi forfiaae ved Laug. Det synes mig derfor at Man snarere burde anfore det i Aaret