Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

Laugsvæscn til samme Lid har uddannet sig * *), medens Gil- derne i England derimod, ssaaledes som nærmere stal blive om- talt), vel bevarede sig som politiske Selskaber, men ingensinde gik over til ar blive hvad vi forstaae ved Laug, og heller ikke vel kunde det, da de bestandigen vedbleve at bestaae af Nærings- drivende, der havde aldeles forffjeUkgartede Bcskjcftigelser.. Der er her kun anført saameget angaaende Laugsvæsenets Oprindelse, som kunde syncS nødvendigt og tjenligt til at sætte Materien om Laugsvæsenet i sin Heelhed i et klarere Lys for Læseren, og til at gjore det Folgende mere anffueligt. Den, der ffulde onfle en noiere Underretning angaaende denne Gjen- stand, vil kunne finde en saadan i Wildas Priksffrift: Das Gkldewesen im Mittelalter; Eichhorn: Ueber den Ursprung der städtischen Verfassung in Deutschland, i Zeitschrift für ge- schichtliche Rechtswissenschaft Bd. 1 S. 147, ff., 2tcr Bd. S. 168 ff., (sfr. samme beromte Forfatters: Deutsche Staatö- und Rechtsgeschkchte 1821, 2tet Bd. §. 345 ff., og Hans Einleitung in das deutsche Prkvatrecht 1825, §. 381 ff. 1157 af den samme Biflop i Magdeburg ftadfcestede Skomagergilde, da Sagen her spnes udenfor al Tvivl, eftersom det udtrykkelig iDo- kumentel, (Ludevig Reliq. Manuscript, T. II. p. 389), hedder .... jus et magisterium autorum itu consistere voluinub. ut nullus magistratuum super cos habant, nisi quem ipsi ex eominuni consensu niagistrum sibi elegerint;_______ constituimus, ne alienigenæ opus suutn operalum ad fo- ruiu deferant, nisi cum omni eorum voluntiite, quj jure ilio, quod 1 h n i ii g- e appellatur, participes existunt. •) Nærmere Underretning om hvorledes Laugene have udviklet sig i Frankrig findes i §. 14 og 19 af Kleinschrods Skrift: Ueber die Beförderungsmittel der Agrikultur und des Gewerbewesens üi Frankreich, München 1829, og t Chaptal sur l’iudustrie fraa- vaise, 2den Deel, S. 328—341.