Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

148 Lyst til Ubundenhed og for al fore den tilbage, ikke til den for- rige Slaviskhed, men til Tugt, Sædelighed og Orden; samt i at den vil soge at oprette frivillige Foreninger eller Corporatio- tioner iblandt de mere dannede blandt Mesterne, for derved at bevirke Opnaaelsen af den Side 87 ff. i dette Skrift afhand- lede gavnlige Indflydelse, hvilken flige Associationer kunne med- fore. Ved denne nye Lovgivning, til hvilken Udkastet alt er færdigt, vil nemlig nok enhver Ret, som nogetsomhelst Laug, Corporation eller enkelt Person maatte have til at hindre eller indskrænke Andres Næringsdrift aldeles blive ophævet over hele det preussiske Monarchs, dog saaledes at Besidderne af Opsin- delses-Patenler beholde deres Ene-Ret og saaledes at de Om- stcendigheder, under hvilke der skal finde en Skadeserstatning Sted for de Berettigedes Tab, nærmere ville blive bestemte ved en særskilt Skades-Erstatnings-Anordning. Den bestaaende Lovgivning fordrer, som tidligere anført, kun en eneste Betingelse, nemlig ubesmittet Navn og Rygte, (Unbescholtenheit), for Ret til Næringsdrift. Denne Betingelse har imidlertid, deels ved Praxis, deels ved tvende Kabinetsor- drer af 25de Mai 1822 og 6te April 1823, som bestemme, at de Forseelser, der bevirke Tab af Borgerret og Udelukkelse fra at erholde samme, ingen Indflydelse flullc have paa Retten ril selvstændig Næringsdrift, allerede længe været ude as Kraft, og den vil nok udtcykkeligen blive hævet ved den nye Anord- ning. Det synes nemlig uhensigtsmæssigt at straffe nogen For- brydelse med fuldkommen Udelukkelse fra Næringsdrift, fordi et saadant Menneskes hele borgerlige Existents derved tilintetgjores, og fordi den Straffede herved belægges med en Infami, som ogsaa vil vanskelkggjore ham det at erhverve sig sit Livs Ophold hos andre ved Tjenesteydelser, hvorved i Reglen kun hans Hang til utilladelige Erhversmaader vil næres og Anledning gives til