Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

149 hans stedse større Fordærvelse. Forbryderen bor saaledes ingen- lunde forhindres i paa retmæssig Maade at erhverve sig sit Un- dcrhold ved selvstændig Næringsdrift, men han bor blot ved den Staten paaliggendc Pligt til et Opsyn med Næringsvæsenet afholdes fra at drive en saadan Næring, som efter dens Eien- dommelkgheder og hans egen Individualitet let kunde misbruges til Skade for det Almindelige. Den nye Lovgivning vil saale- des nok bestemme, at de, fom paa Grund af Meened, Tyveri eller qvalisiceret Bedrageri ere domte til nogensomhclst Eriminal- straf, eller paa Grund af en anden Forbrydelse til Straffear- beide paa 2 Aar eller længere Tid, (altsaa de, som efter §. 19 i den „revidirte Städteordnung" af 17de Marts 1831 ikke kunne erholde eller beholde Borgerret), skulle behove Politiets specielle Samtykke til selvstændig Næringsdrift, af hvilken Autoriter det da vil blive at overveie, hvorvidt der efter ben sig Meldendes Personlighed og den tilsigtede Næringsdrifts Eiendemmelighed kan være grundet Frygt for nogen væsentlig Publikum truende Misbrug af samme. Alle andre straffede Individer ville i Al- mindelighed ikke blive særlige Bestemmelser underkastede med Hensyn til deres Net til Næringsdrift. — Men medens den nye Lovgivning saaledes rimeligviis vil ophæve den eneste Betingelse, som den bestaaendc sætter for Næringsdrift, (nemlig „Unbeschol- tenheit"), vil den nok fastsætte folgende fire andre almindelige Betingelser for samme, nemlig: 1) uindskrænket Disposilionsevne, saa at Vedkommende retsgyldkgcn kunne forpligte sig. Gifte Koner ville desuden be- hove deres Mænds udtrykkelige Samtykke, og Embedsmand og Bern, der staae under faderlig Magt, (thi Indskrænkning med Hensyn til Alder vil ikke finde Dted), samt Tjenestetyende et udtrykkeligt Samtykke fra vedkommende Autoritet.