Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

161 saa heller ikke paa de mange senere i Tidens Lob opkomne Stor- der *), hvilket betydeligt skal have bidraget til den Hurtighed, med hvilken flere Byer, og navnlig Liverpool, Manchester, Birmingham, Leeds, Halifax og Glasgow hævede sig til Stæder af forste Rang, i det nemlig de mange, der ikke vilde underkaste sig de i de ældre Byer gjeldende indffrænkende Bestemmelser, sogte til samme. I de ældre Slæder bleve de omhandlede Jnd- flroenkninger vel, (fornemmelig de, angaaende hvo der maatte tages i Lære), i Tidens Lob mildnede ved Praxis; men forme- ligcn ophævede bleve de forst i Aaret 1814 ved Statut af Georg den III. Cap. 96, hvilket ikke blot hævede Bestemmelsen om de syv Aars Læretid, men ogsaa tillod alle Haandvcerkere at an- tage Lærlinger, og Enhver at indtræde som saadan. Dette Sta- tut gjorde imidlertid den væsentlige Undtagelse, at det ikke ffulde være gjeldende sorsaavidt det maatte være i Strid med Londons eller nogen anden Corporationsstads, (eller incorporeret Stads), gamle Sædvaner og Privilegier **)> men efter en stor Deel Corporationsstæders gamle Sædvaner fordredes freedom of *) Wooddeson Systematical view of the laws of England. 1 vet. 1*7 Tome I. S. 46b. **) En Corporation er en moralsk eller tdealsk med Forrettig- rettigheder og Privilegier begavet Person. Den engelske Lov- givning sijelner, (efter Blackstone), mellem Corporationer, der bcstaae af een Person, (for Er. Kongen, Bistoppen, Kirkens Dig- nitarier, Kirkeværgerne o. fl. a.), og dem, der bestaae af et Indbe- greb af Personer. De sivfte ere atter enten geiftlige eller verds- lige, og de verdslige atter enten borgerlige eller elemospna- riste (eleuiosynary), til hvilke sidstnævnte, blandt flere andre, alle Godgjorenhedsstiftelser, Hospitaler, Stipendier, funderede Skoler og Universiteter hore. Foruden deres særegne For- rettigheder have alle Corporationer visse fælles Forrettigheder. Incorporeret vil altsaa sige, horende til Corporationernes Tal, og som saadan begavet med Forrettigheder. Hi