Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

162 the city eller Borgerflab for at kunne udove Haandvoerk i samme, og denne erhvervedes atter just ved syv Aars Tjeneste som Lærling hos en Borger eller freeman, hvorhos det i nogle af samme tillige var en Betingelse, at Vedkommende skulde være indtraadt som Medlem i et Haandveerksgilde; og i mange af Eorporationsstoederne var der saaledes endnu ikke fuldkommen Næringsfrihed. En saadan tv imidlertid senere bleven samme til Deel. Klagerne over de betydelige Misbrug, som fandt Sted ved de 257 Corporarionsstæders Municipalforfatning, be- virkede nemlig i Aaret 1836, at der under 18de Juli blev ned- sat en Parlamenlscommkttee til Undersøgelsen af denne Sag *), og Folgen heraf var atter en Corporationsreformbill, ved hvis Antagelse England erholdt en ny Munickpallovgivning, (5 og 6, Wilhelm IV. Eap. 76), i hvis 14de Artikel det hedder: „At, da der i forfljellige inkorporerede Stæder har været en gam- mel Skik og Brug, og bestaaet visse Statuter, ifølge hvilke Ingen, der ikke var i Besiddelse af Borgerskab, (freedom of the city), eller var Medlem af en Haandvcerksforening eller et Gilde, sammesteds kunde holde aaben Bod eller drive noget Haandværk, faa skulde fra nu af alle flige Privilegier være op- hævede." Ved denne Bestemmelse er Næringsfriheden da og. saa bteven gjeldende i alle Corpocationsstoederne. Haandværks- drift og Borgerret ere saaledes efter den nye Municipallov- givning uafhængige af hinanden. For at erholde den ftbft- nævnte maa Haandværkeren eller den Næringsdrivende i tre Aar have havt uafbrudt Bopæl og betalt Fattigskat i Staden. Berettiger kil Næringsdrift paa Landet var Enhver allerede tid- *) Denne Committees udforlige og vigtige Betænkning er trykt un- der Titel af: First report of the Coniniissioners appointed to inquire into the municipal corporations in England and Wales 1835, med mange Bind Bilag.