Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

163 ligere. Ligesom den omhandlede Lov hævede den Forpligtelse til at indtroede i Haandværksgilderne, som i enkelte Stceder fandt Sted, saaledes ophævede den ogsaa disses politiske Rettig- heder og gav dem saaledes dereS Banesaac *). Uagtet der ikke sinder nogen lovbestemt Læretid Sted, er en Læretid af 7 Aar dog vedbleven at være temmelig almindelig. Lovgivningen in- deholder noiagtige Forskrifter for Forholdet mellem Lærling og Mester, og den sidste er strengt forpligtet til at behandle Loerlin- gen vel vg til efter bedste Evne ak undervise ham, ligesom det ogsaa er ham forbudet at bruge ham til nogetsomhelst Haand- værket uvedkommende Arbeide. Da Læredrengene saagodtsom alle betale betydelige Lærepenge, kunne de ogsaa gjsre Regning paa bedre Kaar. I Norge bestemmer Grundlovens lOlste §. at nye og vedvarende Indskrænkninger i Næringsfriheden ikke for Fremti- den bor tilstedes**). Da derfor Lovcommitteen i Aaret 1827 tog et paa tidligere Commissionsforhandlinger bygget, og i Aa- ret 1824 udarbekdet og udgivet Udkast til en ny Lov om Haand- voerksdriften, over hvilket den havde indhentet Betænkninger, (blandt hvilke Laugenes i Almindelighed gik ud paa Deduktio- ner af Laugenes Gavnlighed og paa Andragender om Udvidelse af deres Rettigheder), under fornyet Overveielse, kom den til det Resultat, ak da Næringsfriheden aabenbart maatte ansees for el stort Gode, og da Grundlovenes Aand talte for denne Anskuelse, og kun Hensyn til de bestaacnde Forhold og den Ulempe en pludselig Overgang kunde foraarsage kunde antages at have bevirket at Indskrænkningerne i Næringsfriheden ikke *) Jfr. Side 2, Note *). **) Ordene i Grundloven lyde saaledes: „Nye og bestandige 2nd- skreenkninger i Næringsfriheden bor ikke tilstedes Nogen for Frem- tiden."