Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

164 vare blevne hævede: saa maatte en Bestemmelse om at Laugene efterhaandcn skulde bortfalde alt som deres nærværende Med- lemmer uddode eller udtraadte af dem, være hensigtsmæssig, eftersom paa den ene Side den efter Theori, Erfaring og Grundloven ønskelige Næringsfrihed derved efterhaanden vilde opnaaes, uden at der paa den anden Side med Hensyn til de bestaaende Forhold kunde indvendes noget imod samme; og da Næringscommitteen var enig med Lovcommitteen heri, blev der i det omhandlede Lov-Udkast optaget en Paragraph, der lod saa- ledcs: „Ethvert nu tilvcerende Laug ophorer naar enten a) samt- lige dets Medlemmer ere enige om at hceve det; eller b) de nu for Tiden værende Mestere i samme enten ere dode eller udgaaede af Lauget; eller c) naar Lauget har færre end fem Mestere paa det Sted, hvor det har sit Sæde." Mod Lit. b. i denne §. var der ved Afstemningen i Odelsthinget kun 6 Stemmer, og mob Lit. c. endog kun 3, og da Thinget tillige bifaldt den ovrige Deel af Udkastet blev samme indsendt til Kongens Sanktion, men erholdt den ikke. Paa 1830 Aars Storthing kom denne Sag atter paa Bane i Anledning af en kongelig Proposition til en Lov om Haandvoerksdriften grundet paa Regjeringens derom gjorte Indstilling efterat Oplysninger og Betænkninger vare indhentede; men Man fandt i Thinget saa mange Betænkelig- heder herved, at ingen Lovbeslutning paa dette Storthing blev fattet. Paa 1836 Aars Storthing, til hvilket en kongelig Proposition angaaende den omhandlede Gjenstand var ind- sendt, kom Sagen derimod til Afgjorelse ved Thinget, (og blev da Bestemmelsen om at Lauget skulde ophore, naar det talte færre end fem Medlemmer, frafalden), men Loven erholdt heller ikke denne Gang Kongens Sanktion. Paa 1839 Aars Storthing fom Sagen derfor atter for, og efterat de forsti ellige Meninger angaaende Prkncipsporgsmaalene efterhaanden havde modificeret