Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

165 hinanden, i hvilken Henseende Lysten til engang at faae Ende paa Sagcn yttrede en væsentlig Indflydelse, erholdt det af Thin« get denne Gang indstillede Udkast til en Lov angaaende Haand- vcerksdriften Kongens Sanktion, og under 15de Juli 1839 udkom en Lov, af hvis Bestemmelser vi her ffulle fremsætte folgende (§. 79) Udenfor Rjsbskaedernes Grund maa Enhver med eller uden Medarbejdere ernære sig ved hvilketsomhelft Haandvaerk han vil og kan. (Compassers- og Guld- og Solvarbeides Fol færdige! se undtagen, med mindre han dertil har Amtmandens Bevilling). Haandværkere, der ikke boe længere end 4 Miil fra de Grændser, inden hvilken borgerlig Næring maa drives i en Kjobstad, ffulle forsaavidt de arbeide for Rjodstadens Indvaanere, eller udenfor de Tilfælde, hvori saadant er Enhver tilladt, afsætte deres Arbei- der i samme, deeltage i Byens Kjobstadskat og den Deel af By- flatten, der lign es paa Næringen. (§. 81) Indførsel af i^aandvaerksarbetde fra -Eandet og -badestederne til Rjobftevderne ftal vaere fri, undtagen forsaavidt noget Laug efter de gjeldende Love har Ret til at modsætte sig saa- dan Indførsel af et eller andet Haandvoerksarbeide. Denne *) At dette Skrift er forfattet i et praktisk Diemed og med stadigt Hensyn til Fædrelandets Forhold, har naturligviis ikke været uden Indflydelse paa samme. Ved at anføre en Deel Bestem- stemmelser af den ovennævnte norske Lov, er der saaledes til Erempel ikke taget Hensyn til hvad Bestemmelser der var af »neest Betydning i Norge, men til dem, der havde meest In- teresse med Hensyn til vore Forhold. Ophcevelsen af Forpligtel- sen til at have tjent visse Aar som Svend og Dreng for at kunne blive Mester er saaledes til Erempel af største Vigtighed for Nordmændene; men jeg har desuagtet ikke anfort bovens Bestemmelser herom, eftersom denne Forpligtelse længst ved Frog 21de Marts 1800 er her, et for de danske Haandvcrrkere.