Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

171 skulde indhentes *). Med Hensyn til Concessioners Udstedelse gjorde Forordningen Forskjel paa commercielle, (nicht örtliches, og locale Haandvcerk, (örtliche), alt eftersom Afsætningen kunde antages at strække fig udenfor Communens Grændser eller ikke. Reglen blev nu, at naar „die petsönliche Fähigkeit des Gewer- bcrs, womit auch die Berücksichtigung des erforderlichen Rahrungs- standes zu verbinden ist, nebst den gesetzlichen Erfordernissen der Ausaßigmachung vorhanden" ware, saa kunde Conccssionen til som Mester at drive Hsandvcerk ikke nægtes; og en Undtagelse blev kun gjort med Hensyn til Lokalhaandværkene, ved hvilke tillige „die Ermäßigung der örtlichen und anderer Verhält- nisse durch die zuständige Obrigkeit Vorbehalten" würde. Denne Undtagelse var nu vel paa Papiret saare betydelig, men havde dog i Virkeligheden ikke meget at sige. En fuldkommen Næringsfriheds tilkommende Indførelse var allerede forkyndt i Aaret 1801. Den Alt afgjorende Minister for det Indre, den af Baiern hoitfortjente, nylig aftode Grev Mongelas, var i hoi Grad stemt for Næringsfriheden; det var ved et kongeligt Reskript be- falet, at overalt hvor der kunde være Tvivl skulde Man afgjore Sagerne paa den for Næringsfriheden gunstigste Maade; og den under 28de Decbr. 1825 udstedte Fuldbyrdelses-Jnstrux gav ved sine ubestemte Udtryk Dvrighedspersonerne aldeles ubundne Hæn- der. Folgen af alt dette var at der i Praxis ikke lagdes no- gensomhelst Hindring i Veien for dem, der vilde nedsætte sig som Mestece, men at koncessionen stedse uden videre meddeel- tes. Z nogle Aar gik alt i den Aand, der havde fremkaldt Forordning 11te Septbr. 1825. Baiern fik imidlertid en an- den Konge; Grev Mongelas tog sin Asskeed og blev aflost af *) Bed Frdg. 2den Decbr. 1804 og 2den Octbr. 1811 var der alle- rede tidligere sieet en Forberedelse til Concessioussyßemetö Jnd- førelse i Baiern.