Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

172 Fyrst Wallerstekn, der ingenlunde var gunstigen stemt for Næ- ringsfriheden, og Man begyndte nu at tænke paa en Reak- tion. Ved Forordning 11te Seplbr. 1825 havde Man med den storre Neeringsfcihed tillige sogt at indfore en større Frihed med Hensyn til Retten til Bopæls-Foestelse, (Ansaßigmachung), og til at gifte sig, hvortil en Haandværksconcession efter Forord- ningen ffulde give Adkomst; men Følgerne heraf for Fattkgvcesenet havde ikke været gunstige. Paa Klager fra de forrige Laugs- mesteres Side havde det heller ikke manglet, fornemmelig fra de Realberettkgede, som rigtignok ved Concessioners Meddelelse til Enhver, der attraaede samme, havde lidt et Tab; og til disse Klager laante Man et vistnok for villigt Dre. I Aaret 1834 forelagde Man Kamrene et Forslag til en Deel indskrænkende Bestemmelser, og uagtet Frdg. 11te Septbr. 1825 var bleven antaget af Kamrene per acclamationem uden Beraadflagning, og uagtet Man i Kamret crkjendte at den væsentlige» havde ophjulpet Jndustrien og ved den forøgede Concurrence, den havde fremkaldt, gjort de fleste Industriprodukter 10 til 20 Procent billigere *), blev den nye Forordning dog efter en heftig Kamp, (i hvilken de berømte Deputerede Statistikeren Rudhark og Land- væsensskribenten Grev Drechsel, som to Gange havde været Re- gjeringsprcefidcnt i Landets vigtigste Kredse, udmærkede sig ved deres Forsvar for den bestaaende storre Næringsfrihed), med over- vejende Stemmefleerhed antaget, hvorved folgende væsentlige Jud- skroenkninger i den tidligere herskende Frihed ere blevne gjorte **): 1) Concessionernes Meddelelse er bleven gjort afhængig af at vedkommende Embedsmoend ved at undersøge Forholdene ere komne til det Resultat, at Vedkommende med fin Familie vil *) Verhandlungen der 2ten Kammer 1834, 9de Bd. S. 201, 214. **) Verhandlungen der 2ten Kammer 1834, 9de Bd. S. 175—289, og 298-393, Beilage Bv. 5 S. 141-215.