Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

173 kunne have fit Udkomme ved Haandteringen, (gesicherte Nah- rungsstand des Bewerbers); og b) af at ved hans Nedsættelse ikke de allerede tidligere nedsatte Mestercs sikkre Udkomme trues med nogen Fare, i hvilken Anledning en concessioneret Mester, der vil forlade den Commune, hvor han hidtil har været bosat, og nedsætte sig i en anden, paa ny maa soge om Concession. 2) De ved Frdg. Ilte Septbr. 1825 i Laugenes Sled stiftede Haandværksforeninger ere blevne udvidede til de saakaldte frie Haandteringer, og det er kommet til at hore til Haand- værksforeningernes Virksomhed at afgive Betænkning over et- hvert Andragende om Concession, fornemmelig med Hensyn til de tidligere Bosattes og Ansøgernes „gesicherte Nahrungsstand«. 3) Ret til at klage eller appellere er bleven indrømmet a) til dem der soge om en Concession, b) til Communen, samt c) til dem, der tidligere forgfeves have ansøgt om en Concession, der senere er ble- ven indrømmet til en Anden. Enhver Concessions Meddelelse for- udsætter saaledes et formeligt Samtykke baade fra Communen »g tillige fra vedkommende Haandverrksforening. — I Baiern er der saaledes for Dieblikket vel ikke Laugsvoesen, men et med megen Strenghed gjennemfort Eoncessionssvftcm. lt^m Rtang- lerne ved et saadant er allerede tidligere blevet talt. Medens der saaledes er et betydeligt Antal Stater, som allerede have ophævet Laugsvæsenet, er der en Deel andre, som have gjort forberedende Skridt dertil ved betydeligen at refor- mere deres Laugslovgivning. Blandt disse fortjener Kongeriget Würtemberg, hvis hele nyere Lovgivning er al Opmærksomhed værd, fortrinlige« at nævnes. De mange til forskjellige Tider og under forfljellige Forhold opstaaede, deels forældede deels frag- menlariffe og sig selv modsigende Forordninger angaaende Laugsvæsenet, som denne Stats Lovgivning endnu for et Par Decennier siden indeholdt, gjorde en med Nutidens Forhold mere