Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

179 ledsagede med Andragender om Modifikationer i Næringsfriheden, hvis Gavnligbed t det Hele taget Man iovrkgt anerkjendte Med Hensyn til disse Klager maa det forst bemærkes, At Lysten til at klage er een af den menneskelige Naturs svage Sider, og al vistnok aldrig nogen Uskik er bleven afskaffet uden at de, i hvis virkelige eller indbildte Interesse samme var, eller vilde have været, naar den var vedbleven, have klaget over det Fordærvelige i den Uye Tingenes Orden, og at Man derfor i Grunden maa undre sig over, at der i Frankrig, Holland, Bel- gien, Rhinegnene, Engelland og Neapel er blevet fort saa faae Klager over Laugsvoesenets Afskaffelse, og over at der saagodt- som flet ingen Stemmer i disse Lande har loftet sig for dets Gjenindfsrelse. Dernæst maa det vel erindres, at den omhand- lede, i Livet i saa hol en Grad indgribende Reform, i Preussen, hvor det fornemmelig er at Klagerne have ladet sig hore, blev indfort Uden nogen Forberedelse, og derfor maaskee ogsaa i Overgangsperioden havde Folger, den ellers ikke vilde have havt, hvoraf det atter lader sig forklare, at Klagerne nü saagodtsom aldeles ere forstummede. Hertil kommer, at det vel maaffee ikke lader sig nægte, at en Deel af bitt Ulempe som Man har paaftaaet at Næringsfriheden har medfort, virkeligen har fun- det Sted; men at Aarsagerne hertil maa soges i ganske andre Omstændigheder end i Næringsfriheden. Grundene til Phæno- menerne i det offentlige Liv ligge nemlig i Almindelighed saa maatte vilde fcefte til dem, Rumpfs Landtagsverhandl. der Pro- vinzialstände in der preußischen Monarchie I. Folge S. 33, 91 109, 175. Ill Folge S. 16; og Baierische Landtags-Verhand- lungen 1825, Bd. IV S. 274, 311, 337, Beilage Bd. V. 314, Landtags-Verhandlungen 1828, Beilage 6.111. (c.) S. 17, Bd. xvif. -Z. 152; Jfr. ogsaa de S. 74 og 75 anførte Skrif- ter af Ziegler og Albrecht, af hvilke iovrigt det sidstnævnte er saare slet. 12*