Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

180 dybt, at de ere skjulte for den store Hob; og naar der ec skeet en stærkt ioinefaldende Forandring i de offentlige Forhold i den samme Tidsperiode, i hvilken de vise sig, da blive de i Almin- delighed uden videre skrevne paa sammes Regning; og hvis der tidligere havde været Næringsfrihed paa de Steder, hvor Man har fort de omhandlede Klager, og der i dennes Sted var ble- vet indfort Laugsvæsen, da vilde dette rimelr'gviis faaet Skyld for det Meste af det, som Man nu har givet Næringsfriheden Skyld for. Saaledes existere, efter de dygtigste preussiske Statsoeko- nomers Forsikkring, de skadelige Folger, som Man har paastaaet at Næringsfriheden har medført, enten flet ikke i Virkeligheden, eller have ganske andre Aarsager, ellea ere endelige« kun en nød- vendig temporair Folge af den temmelig pludseligcn udførte Over- gang fra eet System til et andel modsat; og at Regjeringen har samme Overbevisning, fremlysec af, at den, som S. 147 be- mcerket, uden banende Overgang vil ophæve Laugsvæsenet i de af de tilbageerobrede eller ved Wienerkongressen erhvervede Pro- vindser, hvor samme endnu finder Sted. Efter disse almindelige Bemærkninger med Hensyn til Klagerne over at Næringsfriheden har i enkelte Retninger i Preussen, Baiern og paa nogle faae andre Steder medfort ska- delige Folger, ville vi betragte disse Ankeposter noget noiere i det Enkelte. Man har paastaaet: A) At Næringsfriheden har bevirket, at Størstedelen af Haandværksdriften har forladt Slæderne og bliver udover paa Landet, og ar dette har havt Slædernes Forarmelse og tildeels deres Undergang til Følge. Herved maa det nu først i Almindelighed bemærkes, at cm dette ogsaa var Tilfældet, da sees det ikke at være noget Onde, naar Sagen betragtes fra et høiere Standpunkt. Staten er nem- lig kun interesseret i at den har det størst mulige Antal lykke-