Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

Forfatter: Adolph Frederik Bergsøe

År: 1840

Forlag: Trykt paa Forfatterens Forlag, hos C. Græbe & Søn

Sted: Kiøbenhavn

Sider: 223

UDK: 338.6(489) Ber

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 246 Forrige Næste
187 sætningen, pludselige» bliver), saa stort, at Eoncurrencen noder dem til at lade fig nsie med en Indtægt, der er mindre end den naturlige Fordeel, som Næringen efter den Duelighed, den Capital, den Opoffrelse af Beqvemmelighed, af Hensyn til Ver- dens Anskuelser rc. rc., der udfordres til dens Drift, maa af- give naar den vedvarende skal kunne finde Folk, der ville befljef- tige sig med samme. Efter den Færdighed, Kundskab og Ka- pital, en Nærings Drift udfordrer, og den stsrre eller mindre Grad af Behagelighed eller Anseelse o. dl., som er forbunden med dens Udøvelse, vil den Fordeel, den vil afgive, paa det noieste rette sig, idet Tilstrømningen til samme, og aitsaa Con- eurrencen, afhænger heraf; og medens saaledes enhver Nærings- green paa den ene Side afgiver netop den Fordeel, som es- ter Forholdene er den naturlige, saaledes vil paa den anden Side som Folge heraf alle Erhvervsgrene forholdsviis voere lige stærkt besatte, og alle staae paa Groendsen til at være forholds- mæssigen overbesalte; thi hvis dette ikke var Tilfældet, vilde nogle paa Grund af de gunstigere Concurrenceforhold give mere end den naturlige Fordeel, og dette vilde bevirke at Flere vilde beskjeftige sig med samme, hvilket vilde vedvare saalcrnge indtil de bleve saa stærkt besatte, at de kun afgave den naturlige For- deel og saaledes vare paa Groendsen til ikke længere at afgive denne, o: til at være overbesatte *). Hvis dette ikke forholdt sig *) Jvfr. det S. 110 Anførte. Som Folge heraf ville Læserne og- saa ved at eftersee den blandt Bilagene vedfoiede Tabel over Laugsmedlemmernes Antal til de sorsksellige Perioder finde, at Lærlingernes Antal bestandigt flauer i Forhold til Haandværkets Frem- og Tilbagegang, og derfor ogsaa, for her at anføre et enkelt Erempel, ved Dugmager- og Overfljcererlauget, som nu kun tæller 20 Mestere, medens det t Aaret 1811 havde 44, for Vieblikket er reduceret til en eneste, medens der derimod i Aaret 1811 var 27 Lærlinger ved Lauget.