Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning
Forfatter: Adolph Frederik Bergsøe
År: 1840
Forlag: Trykt paa Forfatterens Forlag, hos C. Græbe & Søn
Sted: Kiøbenhavn
Sider: 223
UDK: 338.6(489) Ber
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
187
sætningen, pludselige» bliver), saa stort, at Eoncurrencen noder
dem til at lade fig nsie med en Indtægt, der er mindre end
den naturlige Fordeel, som Næringen efter den Duelighed, den
Capital, den Opoffrelse af Beqvemmelighed, af Hensyn til Ver-
dens Anskuelser rc. rc., der udfordres til dens Drift, maa af-
give naar den vedvarende skal kunne finde Folk, der ville befljef-
tige sig med samme. Efter den Færdighed, Kundskab og Ka-
pital, en Nærings Drift udfordrer, og den stsrre eller mindre
Grad af Behagelighed eller Anseelse o. dl., som er forbunden
med dens Udøvelse, vil den Fordeel, den vil afgive, paa det
noieste rette sig, idet Tilstrømningen til samme, og aitsaa Con-
eurrencen, afhænger heraf; og medens saaledes enhver Nærings-
green paa den ene Side afgiver netop den Fordeel, som es-
ter Forholdene er den naturlige, saaledes vil paa den anden
Side som Folge heraf alle Erhvervsgrene forholdsviis voere lige
stærkt besatte, og alle staae paa Groendsen til at være forholds-
mæssigen overbesalte; thi hvis dette ikke var Tilfældet, vilde
nogle paa Grund af de gunstigere Concurrenceforhold give mere
end den naturlige Fordeel, og dette vilde bevirke at Flere vilde
beskjeftige sig med samme, hvilket vilde vedvare saalcrnge indtil
de bleve saa stærkt besatte, at de kun afgave den naturlige For-
deel og saaledes vare paa Groendsen til ikke længere at afgive
denne, o: til at være overbesatte *). Hvis dette ikke forholdt sig
*) Jvfr. det S. 110 Anførte. Som Folge heraf ville Læserne og-
saa ved at eftersee den blandt Bilagene vedfoiede Tabel over
Laugsmedlemmernes Antal til de sorsksellige Perioder finde, at
Lærlingernes Antal bestandigt flauer i Forhold til Haandværkets
Frem- og Tilbagegang, og derfor ogsaa, for her at anføre et
enkelt Erempel, ved Dugmager- og Overfljcererlauget, som nu
kun tæller 20 Mestere, medens det t Aaret 1811 havde 44, for
Vieblikket er reduceret til en eneste, medens der derimod i Aaret
1811 var 27 Lærlinger ved Lauget.