Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

188 saaledes, da vilde Man jo ogsaa længst i de mange i forrige Afsnit nævnte Lande, hvor Næringsfriheden nu snart i et halvt Seculum har fundet Sted, ved alle Noeringsgrene, og i de Sra- ter, hvor der er Laugsvæsen, med Hensyn til de frie Haandteringer, have bemærket Overbesætningens fordærvelige Folger. Om nogen vedvarende Ovcrbesoettelse kan saaledes efter det Anforte Talen ikke være. Et andet Sporgsmaal er, om Næringsfrihedens Indførelse i Overgangsperioden virkeligere har frembragt den Overbesoet- ning, som Man har beskyldt samme for at have bevirket. Det maa her vel erindres, al naar Næringstvangen hidtil har van- skelkggjort Adgangen til visse Erhvervsgrene, og derved formind- sket Eoncurrencen og kunstige« forhoiet Fordelen ved sammes Drift, saa kan Man ikke, fordi ft storre Antal Mennesker es- ter Næringsforholdenes Emancipation hellige sig samme, og derved bringer den Indtægt de afgive ned til dens naturlige Storrelse, sige at denne Noeringsgreen er overbefat. Dette har Man imidlertid overscct. Man har bemærket at de Erhvervs- grene, til hvilke Adgangen tidligere paa Grund af Næringstvan- gen havde været vanffeligere, efter dennes Ophævelse blev drevne af et storre Antal end hidtil, og at de som Folge heraf kun af- gave en ringere Fordeel, og Man har nu kaldt dette en Over- besætning, over hvilken Man har fort hoirostede Klager, skjondt det ikke var andet end at Forholdene havde sat sig i Ligevægt og at disse Erhvervsgrene saaledes ikke længere afgave en kun- stigen forhoret, men en efter sammes Beskaffenhed afpasset na- tuclig Indtægt. En faadan Forandring er imidlertid, naar Overgangsperioden forst er overstaaet, naturligviis til det Heles Vel, da det tilkomne Antal maa antages tidligere at have væ- ret beskjeftiget med Næringsgrene, der ikke lonnede sig saa vel, og saaledes at have vundet i Stilling, hvad der ogsaa maa være