Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

189 Tilfældet med dem, der beskjeftige sig med de af disse tidligere drevne Næringsveke, eftersom samme paa Grund af Eoncurrcn- cens Formindskelse nu ville lonne sig bedre, hvorved tilsammen en ligeligere og fornuftmoessigere Fordeling af Produktionens Ud- bytte bevirkes. Exempler paa at der kan stce en betydelig Foro- gelsc i de Nceringsdrivcndes Antal ved focskjellige Erhvervs- grene, og Vedkommende dog have deres Brod, kunne sees i den blandt Bilagene anførte Tabel over Laugenes Medlemmers An- tal tit forfljellige Tidspunkter. Urtekræmmernes Antal i Kje- benhavn var i Aaret 1811 kun 88, og i Aaret 1839 derimod 252; af Handskemagere var her 1811 kun 14 Mestere, 1839 højmod 28; af Bundlmagere 1811 kun 8 Mestere, 4 Svende 1 Dreng; 1830 derimod 19 Mestere, 16 Svende og 12 Drenge; af Vlikkenflagere i Aaret 1824 kun 15 Mestere, 14 Svende og 20 Drenge; i Aaret 1839 derimod 38 Mestere, 40 Svende og 57 Drenge; af Toimagere i Aaret 1824 kun 35 Mestere, 199 Svende, 111 Drenge, i Aaret 1839 derimod 69 Mestere, 292 Svende og 76 Drenge; af Skomagere, i Aaret 1824 kun 471 Mestere, 468 Svende og 353 Drenge; i Aaret 1339 derimod 671 Mestere, 630 Svende og 372 Drenge. dog kunne disse Næringsgrene ikke siges at være overbesatte. Hvad her altsaa vil blive at undersøge er, om Nærings- frihedens Indførelse kan siges i sin Tid at have bevirket en saa- dan Formerelse af de Næringsdrivendes Antal, at de paagjel- dende Echvervsveie ikke længere afgave den naturlige Indtægt, og fail at der blev et betydeligere Antal, som blev uden Er- hverv og ved Tingenes pludselige Omskiften geraadede i Nod, uden ved egen Mangel paa Duelighed eller Dristighed at kunne siges selv at have foraarsaget det. Ved at tage denne Sag i Betragtning maa Man vel vogte sig for ikke at lægge for me- gen Vægt paa de Klager, som fores over Noecingsloshed.