Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

Forfatter: Adolph Frederik Bergsøe

År: 1840

Forlag: Trykt paa Forfatterens Forlag, hos C. Græbe & Søn

Sted: Kiøbenhavn

Sider: 223

UDK: 338.6(489) Ber

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 246 Forrige Næste
189 Tilfældet med dem, der beskjeftige sig med de af disse tidligere drevne Næringsveke, eftersom samme paa Grund af Eoncurrcn- cens Formindskelse nu ville lonne sig bedre, hvorved tilsammen en ligeligere og fornuftmoessigere Fordeling af Produktionens Ud- bytte bevirkes. Exempler paa at der kan stce en betydelig Foro- gelsc i de Nceringsdrivcndes Antal ved focskjellige Erhvervs- grene, og Vedkommende dog have deres Brod, kunne sees i den blandt Bilagene anførte Tabel over Laugenes Medlemmers An- tal tit forfljellige Tidspunkter. Urtekræmmernes Antal i Kje- benhavn var i Aaret 1811 kun 88, og i Aaret 1839 derimod 252; af Handskemagere var her 1811 kun 14 Mestere, 1839 højmod 28; af Bundlmagere 1811 kun 8 Mestere, 4 Svende 1 Dreng; 1830 derimod 19 Mestere, 16 Svende og 12 Drenge; af Vlikkenflagere i Aaret 1824 kun 15 Mestere, 14 Svende og 20 Drenge; i Aaret 1839 derimod 38 Mestere, 40 Svende og 57 Drenge; af Toimagere i Aaret 1824 kun 35 Mestere, 199 Svende, 111 Drenge, i Aaret 1839 derimod 69 Mestere, 292 Svende og 76 Drenge; af Skomagere, i Aaret 1824 kun 471 Mestere, 468 Svende og 353 Drenge; i Aaret 1339 derimod 671 Mestere, 630 Svende og 372 Drenge. dog kunne disse Næringsgrene ikke siges at være overbesatte. Hvad her altsaa vil blive at undersøge er, om Nærings- frihedens Indførelse kan siges i sin Tid at have bevirket en saa- dan Formerelse af de Næringsdrivendes Antal, at de paagjel- dende Echvervsveie ikke længere afgave den naturlige Indtægt, og fail at der blev et betydeligere Antal, som blev uden Er- hverv og ved Tingenes pludselige Omskiften geraadede i Nod, uden ved egen Mangel paa Duelighed eller Dristighed at kunne siges selv at have foraarsaget det. Ved at tage denne Sag i Betragtning maa Man vel vogte sig for ikke at lægge for me- gen Vægt paa de Klager, som fores over Noecingsloshed.