Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

193 efter de i den nyere Lid optagne Industritabellers Udvisende *), ikke tiltaget i et stærkere Forhold til Folkemængden end Tilfæl- det er i de af Europas Stater, hvor der ikke er Næringsfrihed. Naar Man undersøger Qvcestionen om hvorvidt en tem- porair eller permanent Ovecbescetning kan siges at have været en Folge af Ncecingstvangens Afskaffelse fra den anden Side, og spørger hvorvidt den i Preussen, som i alle andre Lande, til- tagne Fattigdom for en væsentlig Deel kan antages at hidrøre fra en ved Overgangen til Næringsfrihed frembragt Overbesoet- telse af forskjelllge Næringsgrene, eller om Man ikke, fordi Næ- ringsfriheden er en i Livet stærkt fremtrædende Begivenhed, har paa dennes Regning fort hvad der havde andre Aarsager, (for Ex. Letsindighed i Wgteskabers Jndgaaclse, o. a. bél ), da faaec Man ligeledes et for Næringsfriheden gunstigt Resultat, og selv hvad Berlin angaaer, hvor den omhandlede Klage og Paastaud dog har været almindeligst, befindes den at være ugrundet. Vel har selve Magistraten i Berlin i et af den udgivet Skrift: „Statistische Uebcrsicht von der gestiegenen Bevölkerung der Haupt- unb Residenzstadt Berlin in den Jahren 1815 bis 1828, und Ausgaben derselben in den Jahren 1815—1828," blandt Aar- sagerne til den tiltagende Fattigdom ogsaa anfort, at den uindskrænkede Næringsfrihed havde bevirket, at mange Ukyn, dige alene for at faae en selvstændig Stilling breve Haandvcerk og saaledes formindskede Erhversgevinsten; men det Ugrundede i denne dens Anskuelse er ved senere anstillede Undersøgelser tydeligen bleven godtgjort. Efter en noiagtig Fremstilling af Sagen forholdt i Aaret 1833 i Berlin de deres Commu- nalskatter ydende naeringsdrivende Familier sig til de paa Grund af Uformuenhed for samme fritagne som 20 til 3, *) Jvfr. med Hensyn til disse HoffmannS oftere nævnte Skrift. 13