Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

194 medens det samme Forhold blandt Borgerne i det Hele taget var som 19 til 5. Dertil kommer desuden at Huusleien i Berlin, efter Magistratens egen Erklæring, var steget saa bety- deligt, at den havde troet at burde fritage de Haandvcerkere, som behøvede megen Plads til deres Drift, fra Communeafgistcr, naar de ikke uden betydelige« at indskrænke sig kunde yde samme. De af denne Aarsag Fritagne kunne imidlertid ikke henregnes til de Forarmede; thi mange af dem betale aarligen 50—100 preussiske Dalere i Huusleie, ligesom de ogsaa udrede de andre dem paalkggende Skatter, og deres Tal maa saaledes drages fra de nysomtalte Familiers, hvorved det omhandlede Forhold bliver endnu gunstigere med Hensyn til Haandværkernes oekonomiske Stilling. Communalafgifterne i Berlin ere desuden for Die- blikket over fire Gangt saa hoie som da Næringsfriheden blev indfort, og det er derfor ikke at undre sig over at Antallet paa de Familier, som ikke formaae at udrede samme, ogsaa betyde- lige» er tiltaget *). (St andet Beviis for at de Næringsdrivendes Forfatning i Berlin heller ikke kan være fler, er at Eierne af de 4,653 af Berlins 7,067 Privatbygninger hore til denne Klasse **). Et væsentligt Criterium til at bedømme hvorvidt den preus- sifle Næringsstands Forfatning er forbedret eller forværret, og hvorvidt Industrien er i Opkomst eller Aftagen, er Total- indtægten af Næringsskatten, og det saameget mere som alle Haandværkere, der kun holde een Medhjelper, ere fritagne for samme; og denne Afgift, (som oppebceres efter det S. 143 om- talte Edikt af 30te Mai 1820), belob sig *) Jvfr. Nathanson, Klagerne over Næringsloshed S. 170. 3vsr. Jankes Abhandlungen über einige der wichtigsten Theile den preussischen Städieordnung, 1833 S. 22.