Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

195 i Aaret 1824 til 1,632,551 Lhlr. - 1827 — 1,860,760 — - 1830 — 2,121,966, — hvilket er el i den omhandlede Henseende meget gunstigt Re- sultat. < At den preussiske Regjering heller ikke antager at Nærings- frihedens Jndforelse har fremkaldt nogen Overbesætning, sees af at den, som S. 146 og 147 anført, har bestemt sig til uden nogen forberedende Overgang at indfore Næringsfriheden i de af Rigets Provindser, hvor der endnu finder Nænngstvang Sted. Den Stat, i hvilken noest efter Preussen de fleste Klager ere forte over at Næringsfrihedens Jndforelse har havt en Over- scetning til Folge, er Baiern. Inden vi gaae over til nærmere at drofte denne Sag, maa det bemærkes, at de folgende statistiske Opgivelser vel bevise det Ugrundede i Klagen over en overdreven Tilvæxt i de Nærkngsdrkvendes Antal, men al de desuagtet ikke ubetinget og uden visse Forudsætninger kunne anvendes som Beviis for at Erhversfriheden ikke engang i Overgangsperioden fremkalder nogen Overbesætning, eftersom det ikke var en fuldkom- men Næringfrihed, der ved Laugsvoesenets Ophævelse i Aaret 1825 blev indfort i Baiern, men et sig til samme ved Be- stemmelsen om at Næringsdrift kunde skee paa Landet o. cu dl. nærmende Concessionssystem, der kun ved den Omstændighed, at Concsssionerne af de S. 171 ansorte Grunde bleve tilsiaaede Enhver, der forlangte dem, blev til en Art af faktisk Nærings- frihed. Folkemængden i Baiern var i Aaret 18||, (naar Rhin- baiern, hvor der fra det franste Herredommes Tid af har været en fuldkommen Næringsfrihed, ved hvilken Man stedse har de- fundet sig meget vel, fraregnes), 3,456,651, og de laugsfoc- bundne Haandværkeres Antal 153,841. I Aaret 18^ var 13*