Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

196 Folkemængden steget til 3,579,166; men »stedetfor at Haand- værkernes Antal i Forhold hertil kun ffulde være steget til 159,547, var deres Antal 170,889 *). Den stedfundne Tilvoext er saaledes slet ikke betydelig, iscerdeleshed da Haandværkernes An- tal saavel i Danmark fom alle andre Steder, hvor der finder Ner- ringstvang Sted, ligeledes er tiltaget i et stærkere Forhold end Fol- kemængden. Dertil kommer desuden den meget væsentlige Om- stændighed, som Man vel maa have i Erindring overalt hvor Man vil sammenligne Antallet paa Næringsdrivende for og ef- tec Næringsfrihedens Indførelse, at alle Fuflere og Frimestere ikke regnes med naar Man optæller Antallet paa Laugenes Medlemmer, men derimod ere medregnede naar Man efter Næringsfrihedens Indførelse tæller dem, der beskjeftige sig med de forfkjellige Næringsgrene, ligesom Sammenligningen ogsaa bor ffee mellem Antallet paa Mestere og Svende tilsammen- tagne, og ikke mellem Mosterne, eftersom disses Antal foreges og Svendenes formindskes noget ved Næringsfrihedens Jndfs- relse. Hvorledes den nævnte Tilveextens Sum fordeelte sig paa de forfkjellkge Byer, og paa de enkelte Haandteringec i samme, vil kunne sees af den blandt Bilagene vedfoiede Tabel. I Ho- vedstaden München var Tilvæxten stærkest. De Næringer, ved hvilke Tilvæxten vare störst, vare Skomagernes, Skræddernes, De- tailhandlernes, Værtshuusholdernes og Slagternes. Ved andre, til Ex. Glarmesternes, Tommermesternes, Kobbersmedenes, Reeb- Nagernes var Tilvæxten ikke storre end den i Forhold til Folke- moengdens Forøgelse maatte være. I Handelsstcederne, til Ex. *) Efter Ministeriets Opgivelse til det andet Kammer belob samt- lige laugsforbundne og ikke laugsforbundne Haandværkeres An- tal fig i Aaret 1824 til 201,482 og i Aaret 1833 til 237,772, saa at de tidligere laugsforbundne og frie Haandvcerk tilsammen i dette Tidsrum havde havt en Tilvært af 36,000.