Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

198 dens Lod, (hvorved det da maa eundreS at tilfældige Omstæn- d'gheder, saasom nye Opfindelser, Maffmers Jndforelse, For- andrkng i Mode, Handelsforhold o. a. bl., selv naar ver sindes den strængeste Næringstvang Sted, kunne bevirke, at enkelte Næ- rkngsgrene ikke længere knnne ernære de med samme Beskjeftk- gede;) eller i alt Fald at træffe Foranstaltninger til i Over- gangsperioden i en vis Grad at afvende Tilstrømningen fra de Erhvervsgrene, som efter Erfaringens Udvisende kunne vente ved Næringsfrihedens Jndforelse at erholde en uforholds- mæssig Tilvoext, blandt hvilke Skræddernes, Skomagernes, Snedkernes, Høkernes og Skjenkestueholdernes indtage den forste Rang. 6) Man har ligeledes gjort den Anke mod Nceringsfrihe- den, at den forleder en Mængde Svende, eller rettere sagt Med- hjelpere *), til at nedsætte sig som Mestere, uden hverken at have den behørige Uddannelse eller de fornødne Midler, hvilke desaarsng ikke formaae at ernære sig og saaledes falde Communcn til Byrde; samt at Næringsfriheden paa denne Maade bevirker, at Antallet paa Messerne tiltager, og at Svendenes Antal der- imod aftager. Hvad nu den forste Deel af denne Klage angaaer, fom for en Deel staaer i noie Forbindelse med den under Lit. B om- talle, da lader det sig vistnok ikke nægte, at der i Preussen, (og 1 dette Rige er det at den fornemmelig har ladet sig hore), i det forste Decennium efter Næringsfrihedens Jndforelse var- et stort Antal unge Mennesker, der letflndigen nedsatte sig som Mestere og derfor forarmede; men dette havde sin Aarsag i særegne Omstændigheder, som dengang fandt Sted sammesteds. *) For Kortheds og Tydeligheds Skyld er Ordene Svend og Me- ster oftere brugt i Stedet for Ordene selvstændig Næringsdri- vende og Medhjelper, som egentlig burde anvendes naar Talen er om Lande, hvor der finder Næringsfrihed Sted.