Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

199 Det almindelig Opbud til Fædrenelandets Forsvar havde kaldt Størstedelen af den opvoxende Ungdom fra Værkstederne til Vaaben. E.fter i en Deel Aac at have fort et yderst bevæget Liv, under hvilket en stor Deel som Seierhcrrer havde levet en Tidlang i Frankrigs Hovedstad, kunde de ikke beq-vemme sig til atter at indtræde som Læredrenge eller Svende. Landets da- værende Nod bevirkede ogsaa at mange Mestere bestjeftigede fcerre Svende end tidligere, og Mange nodtes just derved, al de ikke kunde finde Arbejde som Medhjelpere, til at forsøge paa om de ikke ved at arbeide paa egen Regning og Risiko kunde finde deres Brod. At Næringsfriheden ikke i og for sig bevirker, at et uforholdsmoessigen stort Antal unge Mennesker nedsætte sig fom Mestere og derved gaae til Grunde, har Erfa- ringen imidlertid tilstrækkelige« viist just i Preussen. Thi da de nævnte Aarsager ophorte at yttre deres Virkning aftog Lysten til selvstændig Neeringsdrift Aar for Aar, og de af Regjerin- gen anstillede Undersøgelser have givel det Resultat, at Svende- nes Antal næsten overalt forholdsviis er tiltager mere end Me- siernes, saa at til Exempel Medhjelpernes Antal mod Mosternes i Aaret 1812. 1837. ved Skomagernes Haandværk var 49 Proc. 53 - Skræddernes . . . • 38 47 - Slagternes . . . • 32 s Bagernes ______________34 44 j, *) Efter Hoffmanns oftere nævnte statistiske Skrift var der i hele den preussiske Stat, (altsaa de Provindser, hvor der finder Laugsvoesen Sted medregnede), ved Enden af Aaret 1822. 1837. Mestere. Svende og Dr. Mestere. Sv. og Dr. af Skomagere 56,724 27,976 73,708 39,616 -° Skrædere 49,298 18,959 59,205 27,913 - Bagere 19,651 6,855 23,437 10,452 - Slagtere 14,871 4,846 16,853 6,987