Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

200 samt at der i Almindelighed i de Provindser, hvor der finder Næ- rkugsfrihed Sted, er forholdsviks færre Mestere og flere Svende end i de Provindser, hvor der finder Laugsvæsen Sted, hvilket er faa "eget desto mærkeligere, som et stsrre Antal Næringsdrivende naar Tvangen ophæves nedsætte sig paa Landet, hvor Driften dog sjeldnere naaer saa stort et Omfang, at der holdes flere Medhjelpere. Desuden har den omhandlede Anke langtfra ikke den Vægt i Danmark, som den kunde have andensteds, efter- som Laugssvendene i Danmark efter vor Laugslovgivning har Lilladelse til at gifte sig ♦). Sagens egentlige betænkelige Side er nemlig at de, som ubesindigen nedsætte sig som Mestere uden at deres Næringsstand er nogenlunde sikkret, i Almindelighed gifte sig, og derved senere, naar det maatte gaae aldeles tilbage for dem, ere forhindrede i at vandre andensteds hen og forssge de- res Lykke som Svende. Men i Danmark kan som sagt enhver Laugssvend gifte sig naar han vil, og det indsees ikke hvorfor ikke Tanken om det Usikkre i hans Stilling fluide vcere ligesaa stærk til at afholde den, der nylig har begyndt at arbeide for egen Regning, fra at gifte sig, som Svenden, der acbeider hos en Mester. Hvad den anden Deel af den omhandlede Klage angaaer, nemlig at Mosternes Antal, (uden Hensyn til nogen deraf folgende Forarmelse), tiltager, og Svendenes aftager, da grunder samme sig paa en Mangel paa Klarhed i Anskuelsen; tt)i naar For- fjolbcne ere overladte til deres egen Udvikling, da vil Mesternes og Svendenes Antal stedse staae omtrent i det Forhold til hin- anden, som for det paagjeldende Tidspunkt er det rigtige og on- *) Reskript 10de April 1761 og Frdg. 21de Marts 1800 $ 4 ®en, ta undflaaer sig for at arbeide med en Svend fordi han “ M f ^ugssproget hedder, at arbeide me° en Werbergesell, eller paa anden Maade derfor forhaaner ham, straffes med Fængsel paa Vand og Brod t fire Dage.