Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

204 l'de eller kunne være det til saa lav en Betaling; og Stoffer, som kunne bæres en Menneskealder, og Meubler, som kunne gaae i Arv fra Slægt til Slægt, soges ikke mere, og heri og ikke i Roeringsfriheden ligger Aarsagen til den formindffede So- liditet. Naar Man vil betale dem, da vil Man baade i Eng- lanb, Frankrig, Holland, Belgien og de ovrige næringsfrie Sta- ter kunne faae Varer af de solideste Slags; thi som tidligere omtalt staaer Industrien i disse Lande paa et langt hokcre Trin end i dem, hvor der finder Laugsvoesen Sted. Hermed er da oysaa Klagen over at Næringsfriheden bevirker at de duelige Svendes Antal aftager, besvaret. En Mængde Arbeidere have nemlig ikke Brug for den (Head af Duelighed som Laugsanord- ningerne fordre af en Svend, og ville derfor heller ikke erhverve sig samme; men at der stedse vil være saamange dygtige Sven- de, som der er Brug for, vil den bedre Betaling disse ville erholde bevirke; thi hvor Dygtigheden lonnes vil den stedse lnd- flnde sig, og hvis Alle begyndte at ville have Chronometre iste- detfor Uhre, vilde vi inden kort Tid have ligesaamange Ehrono- metmagere, som vi nu have Uhrmagere. Det her Bemærkede er ogsaa i en saadan Grad stadfæstet ved Erfaringen, at al videre Tale derom er overflødig. E) Aaben bar ugrundet er ogsaa Klagen over at Nærings- friheden bevirker Usædelighcds Fremme mellem den arbeidende Ungdom, og Tugt og Ordens Forfald. At dette ikke kan være Tilfældet ligger jo ligefrem i at kun en ringe Deel af Natio- nen er Laugsvaesenets Indflydelse underkastet. Og er usoede- ligheden større blandt Arbejderne ved de noeringsfrie Haandle- ringer eller blandt Agerdyrkernes Stand, eller i de næringsfrie Stater, hvor der aldrig har fundet Næringsfrihed Sted? Eller var der ikke Moral og Sædelighed fer det 12te Aarhundrede efter Christus, da LaUgsvcesenet forst uddannede sig? Og hvor-