Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

205 for ffulde en Mester, der ikke horer til noget Laug, ikke lige- saavel kunne holde Tugt og Orden vedlige blandt sine Lære- drenge og Svende, som En, der horer til en saadan Forbin- delse, forudsat at der ved Næringsfrihedens Indførelse tages Forholdsregler til at sikkre sig mod at Mesterne ikke, som Til- fældet stal have været i Preussen, begynde at anser Læredrenge- nes Moralitet som noget sig Uvedkommende? Eller er den Op- dragelse en Læredreng nyder af Laugssvendene, eller disses Liv paa Herbergerne maaflee sortrinligen skikket til det sædelige Livs Opvækkelse? At dette i mange Henseender er gaaet tilbage, og at Nutiden i enkelte Retninger af samme, (fornemmeligen med Hensyn titen vis Friskfyrshed med dennes Folger), staaer tilbage for Fortiden, nægtes ikke; men denne Anke gjelder ikke den ar- beidende Deel af Ungdommen, men Ungdommen i det Hele ta- get, og maa soges i Tidsaanden og den forandrede Opdragelse; og hvad Preussen navnligen anaaaer, hvor den omhandlede Anke især er bleven fort, i Krigen, Franskmændenes Invasion og den almindelige Elendighed, hvoraf Landet i lang Tid led, og ikke i Laugsvæsenets Ophævelse. Det er gaaet her som det gaaer med de fleste af det offentlige Livs Forhold; Virkningerne mærke Alle; men rigtigen at opfatte Aarsagerne, ligger uden- for den store Hobs Evne, og naar der i en vis Periode har fundet en i Livet mere indgribende Forandring Sted, saa sættes alle Slags forskjellige Phenomener paa dennes Regning. F) Man har ogsaa klaget over at de mindre Nærings- drivende ved Erhvervsfrihedens Indførelse bleve undertrykkede af dem, som ove Driften i det Store; men den samme Anke kern Man da fore mod Maskiners Indførelse, mod Fabriker o. a. dl. Det Offentlige er fornemmelig interesseret i Produktionens To- taludbytte, og naar samme forøges, da vil der ogsaa derved aabnes Befkjeftigelse for arbejdsdygtige Hænder. Paa at sikkre