Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

20« den Enkeltes Nærkngsstand kan Staten umuligen indlade sig, og naar det fluids flee ved at indskrænke Andre i Udøvelsen af deres lovlige Frihed, da var det jo at hjelpe den Ene paa den Andens Bekostning. Der vil desuden stedse blive Beskjeftigel- ser nok tilbage, hvis Natur ikke tilstede nogen Drift i det Store, ligesom Haandværkerne ogsaa, efter Erfaringens Udvi- sende, i mange Erhvervsretninger godt formaae at holde sig ved Siden af Fabrikanterne, fornemmelig fordi disse ikke kunne rette sig efter de enkelte Individers Smag, eller indlade sig paa Reparatur. At Næringsfriheden ogsaa giver Anledning til Ud- dannelsen as et betydeligt Äntal mindre Erhvervsgrene, er tid- ligere omtalt, og herved vil da vistnok et lige faa stort Antal Hinder sinde Beskæftigelse, som det den mutigen tiltagende Drift i det Store kunde berøve samme. Den Frygt Man har næret for at Folk naar Nærings- friheden blev indfort skulde beffjeftige sig med for mange for- skjellige Næringer, har ved Erfaringen viist sig at voere ugrundet. Loven som tillader dem dette, giver dem heller hverken Færdig- hed, Kraft, Kundffaber eller Capital, ligesom ogsaa de forfljel- lkge Vanskeligheder, der ere forbundne med Overgangen fra een Næringsdrift til en anden, (og ligeledes Næcingsskatten eller Patentafgi'ftcn, hvor en saadan finder Sted), afskrække her- fra, hvortil paa den anden Side kommer at Vanen fcengflec til den engang begyndte Beffjeftigelsesmaade, hvorved al Letsm- dighed i saa Henseende finder en tilstrækkelig Modvirkning. Den Frygt Man har havt for at Folk naar der blev Nce- ringsfrihed skulde i en altfor ung Alder nedsætte sig som Me- stere, er ligeledes ugrundet. Ingen kan, eller bor kunne, ned- sætte sig som selvstændig Næringsdrivende for han er myndig eller har faaet Myndighedsbevilling; thi for kan han ikke raade over sin Formue, eller retsgyldigm indgaae Contrakter, og alt-