Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

10 tit at forene alle de forhen isolerede Elementer kil et Heelt, og til med kraftig Haand at fremme det almindelige Statsformaal og at kilintetgjore enhver i Strid med samme værende særlig Interesse, ikke blot berøvede Laugene deres politiske Virksomhed, men ogsaa sogte at afskaffe de væseuligste af de Misbrug, som havde uddannet sig ved samme, hvorved Forskjellen da, eftersom Man naturligviis hverken overalt var lige ivrig i denne Be- stræbelse eller lige heldig med Hensyn til Udførelsen, blev endnu bctydelkgen si-rre. Da alle Langs Interesser kmidlerlid stede sam- men i en Mængde Punkter, og da de derfor ogsaa alle, for- saavkdt det var dem muligt at sætte det igjcnnem, ved Laugsar- tiklernes Affattelse sogte at sikkre sig enten ved de samme, eller idetmindste ved hinanden lignende Forholdsregler, saa lade de Grundbestemmelser sig dog opgive, som i Reglen findes eller fandtes ved de forffjellige Laug t de forskjellige Lande, og som saaledcs kunne ansees som Laugsvæsenets Grundformer. Det Voesenlkge ved Laugene er disses Nel til at forbyde alle, der ikke ere Medlemmer af samme, at drive Laugets Næ- ring, og deres Ret til ak fordrr at Enhver, der vil optages i Lauget og senere vedblive af være Medlem af samme og som saadan drive Laugers Næring, stal underkaste sig og opfylde visse i Laugets Love i Anledning af denne Tiltrædelse og af Næringens paasolgende Drift foreskrevne Negler og Forskrifter. Indbegrebet af de ved Laugene bevirkede Indskrænkninger i Bor- gernes almindelige Frihed kaldes ^Laugstvang, (der saaledes er en Modsætning af Næringsfrihed), og Man kan saaledcs ud- trykke sig kortere ved at sige, at Laugstvangen er det Væsen- lige i Laugsvæsenet. Saaledes cr til Exempel den Forening, som Grossererne i Kjobenhavn danne, med Ret til at udelukke alle, der ikke ere Medlemmer af samme/ fra Hapdel en "ros, i sin NatUr et Handels-Lang; sg hovs der end ydermere blev