Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

11 udstædt Love for denne Forening, som vare forsynede med kon- gelig Confirmation, og i hvilke der var fastsat visse Betingelser, som de, der vilde optages som Medlemmer af Foreningen skulde opfylde *), og visse Forskrifter, som de skulde folge under Ud- øvelsen af deres Virksomhed, da vilde samme ikke i sin Natur være forskjelligt fra alle de andre i Verden bestaaende Laug. Omvendt kan Man ikke i et Land, hvor der er Næringsfrihed, eller hvor der ikke finder Laugstvang Sled **), sige, at der i samme findes Laug, fordi der findes frivillige Foreninger af Haandværkere af een og samme Profession, hvis Medlemmer over- holde alle de Former med Hensyn til Læreaar, Svendestykke, Vandring, Mesterstykke, rc., rc., hvilke i Almindelighed iagttages ved Laugene; thi det er Laugstv ungen, som er det Bcesenlkge i Laugene, og naar denne hæves, forandres deres hele Væsen, og de ophore at være Laug, om de endogsaa vedblive med Iagt- tagelse af alle de gamie Laugsformer at beftaae som Selskaber, til hvilke Tiltrædelsen er en frivillig Sag ***). De fin i- tionen paa et Laug maa nok altsaa blive, at det er en For- ening af Næringsdrivende af een og samme Art, som er i Ber siddelse af en Ret til at udelukke Enhver fra deres Nærings Drift, som ikke er Medlem af Foreningen og som saadan op- *) Nogle Betingelser for at blive Grosserer findes fastsatte i Frdg, 23oe April 1817 §. 11. **) 3 Ordets fuldeste Betydning kan Man kun, (som Nau bemær- ker i hans Volkswirthschaftspolitik, S. 281), sige at der er Næ- ringsfrihed, naar Staten, foruden at der ingen Laugstvang fin- der Sted, har holdt sig mdenfor de rette Grændser ved Fast- sættelsen af de Indskrænkninger, som det offentlige Vel maatte fordre i den Enhver tilkommende Ret til at gjsre et uhindret 2*'- g af hans Evner, Duelighed og Kapital. ***) Jfr. det senere i 7ve Afsnit angaaende Lovgivningen om Næ- ringsvæsenet i Preussen Anforte.