Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

12 fylder Foreningens Love. Laugene kunne deles i fluttede Laug, eller de, i hvilke nye Medlemmer ikke kunne optages uden naar der er Pladser ledige, og usluttcde Laug, i hvilke Enhver kan blive Medlem, der kan og vil opfylde de i Laugsartiklerne fast- satte almindelige Betingelser. Den almindeligste Art af flut- tede Laug ere de, ved hvilke det Antal Medlemmer, som maa være i Lauget, eengang for alle er fasisat, saa al der kun for hver afgaaende Laugsmester antages en ny. Sjeldnere Arter fluttede Laug ere de, t hvilke der aarligen kunne antages et vist Antal, og de, i hvilke der kun efter visse Tids- rums Forlob maa antages nye Medlemmer. Ved de fluttede Laug kaldes Berettigelsen til Næringens Drift real, naar den kan sælges eller paa anden Maade overdrages til enhver, der kan opfylde de almindelige for Optagelse i Lauget fore- skrevne Betingelser; og disse reale Verertigelser deles atter i de radicere de, hvor Berettigelsen til Næringens Udovelse er bun- den til en vis Grundeiendom og saalcdes folger med Eiendom- rnen over denne, og de ikke radicerede. Et flutter Laug, ved hvilket Berettigelsen til Udøvelsen af Laugets Næring er baade real og radiceret, er til Exempel de kjobenhavnske Vageres. De sluttede Laug have givet Oprindelsen til TaxterKe, for at Ved- kommende ikke altfor meget skulde misbruge deres Monopol *). Laugene have overalt en Forstander, (Oldermand), sine Indtæg- ter og Udgifter, sin Laugskasse, og sine saavel regelmæssige som ved given Anledning af Oldermanden berammede overordentlige, For- samlinger, i hvilke de Lauget vedkommende Gjenstande fore- *) Z Mylii corpus const. Marchiarum, T. V., S. 587, findes en Tartanordning fra Aaret 1623 for Slæderne Cölln og Ber- lin, i hvilken der er fastsat Tart for ikke mindrx end 72 Haand- værk. /