Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning
Forfatter: Adolph Frederik Bergsøe
År: 1840
Forlag: Trykt paa Forfatterens Forlag, hos C. Græbe & Søn
Sted: Kiøbenhavn
Sider: 223
UDK: 338.6(489) Ber
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
tages til Beraadflagning og Afgjeeelse. Hvad Arbeide ethvert
Laug maa udfore er bestemt i dets Lov-, eller som de i Almin-
delighed kaldes, Laugsartiklcr, som oftest med en hoi Grad af
smaalig Noiagtighed *), og Laugene overholde i Almindelighed
med pedantisk Stcænghed de saaledes frembragte Groendser mel-
lem de forskjellige Haandvcerk **). De, som gjore Jndgreb
i Laugets Næringsberettkgelse, kaldes i Kunstsproget Fuffere,
Storere og Bonhaser. Fuskerne ere uberettigede Arbeidere, som
flet ikke hore til noget Laug, og i Almindelighed belægges en-
hver Arbeider, der ikke horer til noget Laug, alt fan o g faa Me«
strene eller de selvstændig Næringsdrivende i de Lande, hvor
Laugsvoesenet er ophævet, med dette Navn. Storerne kaldes
de uberettigede Arbeidere, som hore til et andet Laug, og Bon»
haser ere de, som vel hore til Lauget, men dog ikke have Ret
*) Den ovenomtalte, ogsaa hos os fremtrædende, Smaalighed har
tillige, især i Tpdsiland, viist sig ved den vidtdrevne Afde-
ling af Haandværkerne i særskilte Laug, faa at man til Er. har
havt, og tildeels endnu har, forfljellige Laug for Skomagere og
Toffelmagere, for Saddelmagere og Remmemagere, (hvilke sidste
Man atter har deelt i „Schwarz- und Weißriemer"), for „Blech-
schmiede, Blechschläger und Blechlaternenmacher," o. s. fr. I
Frankrig havde man endogsaa 6 forfljellige Slags Tapctserer-
laug, og der var Laug for Syersker, Modehandlerinder, Koste-
binderinder, coiffeuses de femmes, plnmaseiéres, o. s. fr.
**) Eneretten til Næringens Drift har Man paa mange Steder faaet
saaledes udvidet, at ingen af de Artikler, som Laugene forfær-
dige, maa indfores, (i hvilken Henseende ogsaa flere danfle Laugs-
Artikler indeholde megen nu afflaffet Ustik), ja paa enkelte Ste-
der er det endog forbudet selv eller ved sit Tyende til eget Brug
at forfærdige slige Gjenstande, saa at til Er. Fruentimmerne i
Staden Lobau ikke maa strikke Strømper, fordi Strompevcever-
lauget sammesteds har Forbuvsret derimod. Paa enkelte Ste-
der have Laugene endogsaa anmasset sig Ret til at tilintetgjore
de saaledes hjemmegjorte Gjenstande.