Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

Forfatter: Adolph Frederik Bergsøe

År: 1840

Forlag: Trykt paa Forfatterens Forlag, hos C. Græbe & Søn

Sted: Kiøbenhavn

Sider: 223

UDK: 338.6(489) Ber

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 246 Forrige Næste
14 til at arbeide paa egen Haand som Mestere. Som oftest be- lægges imidlertid alle tre Klasser med Fællesnavnet Fussere. Selv, som det i Kunstsproget hedder, at turde „jage" efter Fu- flere og at forfølge dem til Strafs Undgjeldelse, er en Ret af hvilken Laugene overalt ere i Besiddelse, men som dog i den nyere Tid paa de fleste Steder har erholdt den Modifikation, rtt de ved Udøvelsen af denne deres Ret flulle betjene sig af Politiets Assistance, ligesom Laugene ogsaa paa de fleste Ste- der har mistet den dem tidligere i Almindelighed tilkommende Ret til at fratage Fuskerne deres Værktoi. Fuskerne ere iov- rigt naturligviis de af alle uberettigede Arbeidere, som af Lau- gene ansees med meest Ugunst, og i Almindelighed finder den Be- stemmelse Sted, at ingen Svend, der har arbeidet hos en Fusker, (og som saadan ansees som nysanfort enhver Mester i en Stat, hvor der ikke er formeligt Laugsvcesen), senere maa faae Arbeide under noget Laug for han har afsonet sin Brede. Heller ikke maa i Reglen nogen Laugsmester betjene sig af nogen Fu- flers, (og altsaa aldrig af noget Fruenti'mmers), Hjelp til an- det end Haandlangerarbeide, men enhver, der vil arbeide hos en Laugsmester eller hvem en saadan skal turde antage, skal have staaet et vist Antal Aar i Lære som Dreng *), og derpaa af Lauget være bleven erklæret for Svend med visse Formalk- * ) Med Hensyn til Bestemmelsen af Længden af Drengenes Læretid fandt og finder megen Urimelighed Sted i de forskjellige Laugs- artikler. Læretiden ved Huemagernes (bonnetiers) Laug i Pa- ris var 10 Aar, uagtet denne Profession dog vistnok hører til de simpleste. Ved det danske Tommermandslaug i Kjobenhavn var Læretiden, inden Bestemmelsen angaaende Nødvendigheden af at have ftaaet i Leere blev ophævet, kun fastsat til 2 Aar, uagtet Professionen horer til de vanfleligere, og ved Possement- mager- og Glarmefter-Lauget derimod til 6 Aar, uagtet disse Haandvcerk hore til de letteste.