Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

Forfatter: Adolph Frederik Bergsøe

År: 1840

Forlag: Trykt paa Forfatterens Forlag, hos C. Græbe & Søn

Sted: Kiøbenhavn

Sider: 223

UDK: 338.6(489) Ber

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 246 Forrige Næste
15 tster *)• Wgte Fødsel er paa en Mængde Steder en Betin- gelse for at kunne blive antaget som Læredreng **). For at en Svend stal blive optagen som Mester, fordres i Almindelig- hed, a) at han skal have tjent et vist Tidsrum som Svend og derpaa en vis Tid som Mestersvend ***); b) at han skal have * ) Ved mange Laug fandt i ældre Tider en Deel latterlige Cere- monier Sted naar en Læredreng blev Svend. Ved Garverlau- gene maatte han bære en Tornekrone; ved Bogbinderlaugene maatte han opvarte de andre Svende i en Kappe med Hætte og med et Par Horn paa Hovedet; ved Snedkerlaugene maatte han lade sig maale, hovle og meiste, o. s. fr. * *) I ældre Dage vare ikke blot uægte Born, men ogsaa alle Son- ner af Enhver, der var straffet for nogen Forbrydelse, og af Bpknegte, Retstjenere, Natvægtere, Stodderkonger, Gade- feiere, Hyrder, Gravere, Skindere, Skov- og Markvogtere, o. fl. a., ja paa enkelte Steder endogsaa alle Bondersonner udelukkede fra Adgang til at optages som Læredrenge. * **) I Frankrig fordrede Man for Laugsvæscnets Ophævelse tillige at Svenden skulve have staaet i Lære paa det samme Sted, paa hvilket han vilde nedsætte sig, og fremmede Svende kunde alde- les ikke blive Meftere. Bed Bryggerlauget i Kjobenhavn stulde Svenden have arbeidet 7 Aar som saadan for han maatte ned- sætte sig. — En nu saagodtsom overalt afflaffet Ustik var den saa- kalote Mauthen eller Muthen. Samme bestod i at den Svend, der havde anmeldt sit Onste om at blive Mester, maatte ar- bejde en vis, i de forskjellige Laugsartiklcr noiere bestemt Tid, (i Almindelighed | Aar for Indfødte og 1 Aar for Urlændinge), hos den Mester, der stod for Tuur ill at have en Muthgcsell, for en ringere Lon end den sædvanlige, og i denne Tid betale en Me- sters Bidrag til Laugskasseu. Naar Svenden forlod denne Me- ster maatte han afarbeide den tilbageværende Tid hos en anden Mester, og den han forlod havde da Net til at fordre at den næste Mesterkandivat skulde arbeive hele Muthtiden hos ham, hvilket da gav Anledning til den almindelige Ustik, at Mesterne sogte at chikanere Muthgesellerne saameget som muligt, for der- ved at tvinge dem til at forlade fig og saaledes at forlænge