Om Laugsvæsen og Næringsfrihed
med specielt hensyn til en Reform i den danske Lovgivning i denne Retning

210 til Forslagenes Bedømmelse nedsatte Commiteer yttrede sig, hvor- for ogsaa Resultatet af Forhandlingerne blev, at der ingen Petitioner skulde indgives i Anledning af Forflagene *), hvilket lader skutte til en for Næringsfriheden gunstig Stemning hos Fleertallet af Nationens Repræsentanter. Om at vor Næringslovgivning ikke bor forblive som den ft, men at en Totalforandring bor fiee med Hensyn til samme, derom ere saaledes baade Fortid og Nutid enige; og naar der der da »u sporges, hvori denne bsc bestaae, da synes Svaret, som en Conclusion af dette Skrifts Indhold, at maatte blive, at det Man bor have for Die, som det Maal til hvilket Man skal stræbe, er en fuldkommen Næringsfrihed, og altsaa Afskaf- felsen af Alt, hvad der er til Hinder for samme. For de læseres Skyld, som maaskee ikke have den tilstræk- kelige Oversigt, bemærkes det, at ved Næringsfrihed forstaaes den Tingenes Orden, under hvilken Enhver efter eget Forgodt- befindende kan gjore den frieste Brug af sin Kraft, Duelighed og Kapital, uden i saa Henseende at være andre Jndskroenknin- gcr underkastet end dem, som det almene Vel maatte gjore nod- vendige, samt at de væsentligere af de Indskrænkninger, som ved derr danske Lovgivning ere gjorte i Næringsfriheden, bestaae i, 1) at Ingen i Reglen maa drive Handel eller Haandværk uden i Kjobstæderne; 2) at i disse atter Ingen i Reglen maa udove nogen til samme korende Necringsgreen, uden forst at have op- fyldt visse, ved de forskjellige Næringsvcie forskjellige Betingel- ser, som det almene Vel ikke kan siges at gjore nødvendige, i hvilken Henseende det atter er af Indflydelse om der ec Laug paa Næringen, (Svende- og Drengeaar ved Handclslaugene, Svende- og Mesterstykke, Borgerskab, Bevilling, Indskrivelse i *) Jvfr. Stændertid. for Jylland 1838,1. 756—791, II. 1865—1935. Stcendertid. for Destiftcrne, I. 397—406, II. 913—988.